Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komsten af et udtrykkelig betegnet Subject taler bestemt
for den relative Forbindelse (Eupol. fr. 239 éfiol jag ovx IVt
oiSs lutr av, onov vil selv et upersonligt hørlv ikke
kunne paavises i nogen Betydning, der kunde tilstede
interrogativ Forbindelse (constat — er iekjenclt — eller lign.).
Derfor kan en Conjectur som Naucks Eur. Alc. 1090 ovx
inn Tig toiå’ ch’Sgl (jvyxlt&ijaeiaL, kvor correct methodisk den
end er construeret efter Haandskrifternes indbyrdes
Forhold og de forskjellige overleverede Læsemaader, dog ikke
tages for fulde, saalænge Forbindelsen skal repræsentere en
sammensat Sætning. Rigtignok tænkte Nauck sig, da han
gjorde Conjecturen, aabenbart endnu, at den ved rig
indledede Sætning skulde være en Relativsætning, og hvis den
kunde det, vilde vi jo ikke kunne have Noget imod
Forbindelsen ovx sort xts; men det kan der paa Euripides’ Tid
ganske sikkert ikke være Tale om. Vel kan det jo ikke
negtes, at ogsaa det græske Sprog besad en Mulighed
for at kunne bruge det spørgende Pronomen som relativt
ved Siden af og, lige saa vel som Tydskerne bruge wer og
welcher ved Siden af der og vi selv hvo og hvilken (det
latinske Sprog har jo endog heelt og holdent dannet sit
Relativpronomen af Interrogativstammen, medens omvendt det
græske bruger Relativerne ogsaa indirect spørgende); men
denne Mulighed er aldeles utvivlsomt ikke bleven til
Virkelighed før i en langt senere Tid. I Euripideische Studien (II
p. 82) er det da ogsaa gaaet op for Nauck, at „die aus
älteren Schriftstellern beigebrachten Belege für tlg statt
ooTig sind durchgängig von der Art dass die ursprüngliche
Bedeutung des ilg noch deutlich hervortritt“, hvorfor han
der forandrer Interpunctionen til ovx ’étni • tig r£iS‘ àvàgi
avyxliOrflszat-, Med denne Interpunctiou bliver Conjecturen
brugelig; ovx ïan bliver saa en Hovedsætning for sig i
Betydningen af et nei, aldrig! eller umuligt!, en Betydning, i
hvilken det ikke sjelden findes hos Dramatikerne, og tig
rud’ åvögi isvjxiiO{otiai bliver et afvisende direct Spørgsmaal
(hvo skulde vel dele Leie med mig?)-, men med denne
Inter-punction gaaer ogsaa Stedet ud af de Forbindelser,
hvormed vi her have at gjøre. Det maa da have sit Forblivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
