Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særlig bør ber frembæves, at den samme.
Forestillings-form øiensjnlig gjør sig gjældende ogsaa i en Forbindelse,
der staaer de ber omhandlede overordentlig nær, nemlig
paa Latin i Forbindelsen quid hoc est, quod —? som møder
os gjentagne Gange hos Plautus og Terents (Plaut. Asin. II,
1, 14 sed quid hoc, quod picus ulmum tundit? Cist. IV,
1, 3 sed quid hoc est, hæc quod cistella hic iacet cum
crepundiis, nec quemquam conspicor alium in uia? Most. V,
], 15 (14) sed quid hoc est, quod foris concrepuit proxume
uiciniæ? Ter. Eun. IV, 2, 14 sed quid hoc, quod timida
subito egreditur Pythias?) og som heller ikke hos Senere
er uden Exempel (Gell. XIX, 1, 8 quid hoc est, o
philosophe, quod, quum in periclis essemus, timuisti tu et
pal-luisti, ego neque timui neque pallui?). Der spørges ogsaa
her, lige saa vel som ved det blotte quid est quod,
utvivlsomt om Grunden (Forklaringen) til den foreliggende
Kjends-gjerning, der udgjør Bisætningens Indhold; quid hoc est,
quod betyder hvoraf kommer det, at —, hvori ligger det,
at —, hvorledes gaaer det til, at —? skjøndt det tildeels
ogsaa kan gjengives paa anden Maade (hvacl betyder det,
at — , hvad skal det sige, at —?), og der kan ikke være
Tvivl om, at der ved hoc netop kun kan være henviist til
denne foreliggende Kjendsgjerning, hvis Grund der spørges
om, og ikke til det bagved liggende Forhold, der indeholder
Grunden, saa at altsaa det efterfølgende quod kun kan være et
at, ikke et hvorfor. Den samme Opfattelse ligger efter
Sammenhængen ogsaa nærmest, hvor der istedenfor hoc i
spørgende) ogsaa bruges ikke blot til at betegne ligefrem
Ordbetydning og Synonymi (Plat. Crat. 398 D, Gorg. 459 A) eller
Betydningen af forblommet Tale (Herod. IV, 164, V, 1 og 79) eller
Actstykkers Tanke- og Bestemmelsesindhold (Arist. Eccl. 1014,
Xen. Hell. I, 7, 34), men ogsaa Betydning i mere overført
Forstand, saasom Mening og Hensigt (Isæ. IV, 10, Demosth. VIH, 27 f.)
eller Vægt, Magtpaaliggenhed, Interesse (med Dativ Theogn. 1067,
Demosth. IX, 44, XX, 20, Arist. Equ. 1198, Lys. 514, Thesm. 498,
Eccl. 520 f., Diphil. fr. 32, 18, absolut Plat. Gorg. 448 B, Prot.
309 A) eller bevisende Kraft (Arist. Nub. 347, 1188, Vesp. 356,
Demosth. XIX, 82, Plat. Gorg. 497 E, Charm. 164 A, R. publ. 472 B),
beroer altsammen ligeledes blot paa eiendommelig prægnante
Syntheser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
