Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lydbestemmelse frembyder de störste vanskeligheder -— hævder
udtalen zd som den sandsynligste bl. a. særlig i attisk dialekt,
jævnsides med dz i forskellige andre dialekter (som følge af
forskellig udjævning mellem oprindeligt zd og dz) , er det rimeligt,
at dette er rigtigt; dog forekommer det mig, at en del af de
for udtalen zd opstillede argumenter, navnlig for så vidt de
grunde sig på at l, i ægte græske eller fremmede ord, er trådt
i stedet for <tS , ikke egentlig have nogen beviskraft med hensyn
til den faktiske udtale på den givne tid. Udtalen af £ som
blev for øvrigt, som også berört af forf. (der har ment at have
truffet den hos folk udgåede fra slesvigske skoler för 1864) i
fortalen s. VI, hos os i sin tid hævdet af Kask (Saml. Afhandl.
II [ikke „VI“], s. 38) og derefter optagen af Tregder i hans
Græske Formlære (og af ham brugt også ved skoleundervisningen,
hvor den .på grund af den uundgåelige sammenblanding med st
turde være lidet praktisk); på aaraine måde gengives £ i de
förste udgaver af Bergs „Schema til den græske Formlære“ og i
Fibigers tyske bearbejdelse af denne bog, „Schematische
Darstellung d. griech. Formenlehre“ (1859), der til 1864 brugtes
ved de sydslesvigske skoler. Når forf. på det anf. sted tilföjer,
at f nu i Danmark udtales „als S-laut“, må dertil bemærkes, at
den udtale, der hos os, når vi læse græsk, almindeligt bruges
eller i alt fald tilstræbes, sikkert .er ds (ds), der dog som en os
ikke hjemlig lydforbindelse let slår over i det mindre vanskelige
ts (efter en vokal kan også høres ds) ; men på den anden side er
det ganske vist, at der, når vi ikke lægge særlig vind på at
gengive den græske lydform, let indtræder en afslibning til s, i
særdeleshed i forlyd, hvor en forbindelse ds, dz, ts er os mest
fremmed , og særlig i denne stilling høres da ganske jævnligt
— i almindeligere kendte og brugte ord eller navne vel så godt
som gennemgående — det blotte s, altså f. ex. sëta (dsëta) Jîjt«,
Söus Zevç (ligesom altid i ord, der ere gåede helt over i
sproget, som zoologi, ekzem. horizont).
Med disse få periferiske bemærkninger være dette nye
oplag på det bedste anbefalet til filologernes opmærksomhed.
København. V. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
