- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Niende bind /
69

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde tilfalde disse Døtre efter nærværende Lov, hvis dens
Bestemmelser kom til Anvendelse paa dem; end ikke i det
Tilfælde, hvor Medgiften blot var tilsagt og ikke virkelig
udbetalt, og hvor altsaa Forandring endnu var mulig, maa
der rokkes ved det givne Tilsagn. — Den tredje Paragraf,

V, 1—9, omhandler saadanne Døtre, "der allerede
har indgaaet Ægteskab før denne Lov (γννα betyder
„den gifte Kone“), men ikke har faaet eller har nogen
Medgift eller Arv; med Hensyn til dem træffes der den
Bestemmelse, at nogle af dem skal kunne faa Arv efter den
nærværende Lovs Bestemmelser, medens der nægtes andre
Ret til at kræve saadan Arv, og Grænsen mellem begge
Klasser fastsættes utvivlsomt i L. 5 f. saaledes, at Kyllos’s
Kosmeaar paa en eller anden Maade bliver bestemmende
for Adskillelsen mellem dem. Af Ordene πητρυδ όοντος e
επισπενσηντος (om det endnu uopfyldte Tilsagn) fremgaar
det, at deres Fader kan tænkes som endnu levende ved
denne nærværende Lovs Udstedelsestid (som betegnes ved
Præsens εχει = „har i det nærværende Øjeblik, da Loven
udstedes“); men paa den anden Side viser Ordene αδελπιο
(δοντος ε) επισπενσαντος, at Faderen ogsaa kan tænkes som
allerede død før dette Tidspunkt, da ellers Broderen aldrig
havde kunnet komme til at træffe saadanne Bestemmelser.
Foruden de i disse Verber antydede to Maader, hvorpaa
γνι·« havde kunnet faa χρεματα, hvis hun havde faaet og havde
dem, angives der nu ogsaa en tredje Maade, hvorpaa det
samme kunde være sket, nemlig i Partcp. αηολακυναα ; da nu
dette Verbum bruges om den enkelte Arving, som ved
Arveladerens Død erholder sin Arvepart, saa ligger der i
Anvendelsen af Ordet her dels det, at den omtalte Kvindes Fader
(eller hvem der ellers kan tænkes som Arvelader i Forhold til
hende) i dette Tilfælde tænkes som allerede død før det
Tidspunkt, da denne Lov udstedes, dels, hvad der fremfor alt

en faaet mere, vilde bun vel ikke kræve nærværende Lov anvendt
paa sig; men ganske vist kunde, som Ussing bemærker, de andre
Arvinger i det Tilfælde, at der var lovet eller givet mere, kræve,
at. Løftet skulde være ugyldigt, eller at en Del af det givne skulde
gives tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr9/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free