Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det af S antagne Rubriceringsprincip er altsaa atter her
brudt, og det viser sig da, at andre Hensyn har været
bestemmende for Lovbestemmelsernes Ordning end dette,
nemlig her blot og bart Analogihensyn — hvad der for øvrigt
kunde være meget berettiget.
Som ovenfor bemærket, sætter S her Begyndelsen af
Lovens 3dje Lag (til hvilket han henfører hele Resten,
hvilket for øvrigt ikke er meget korrekt, da han selv (p. 232)
antager, at der indenfor dette er at sondre mellem en hel
Række forskjellige Lag, nemlig et nyt for hver Gang en
Lovpassus begynder i en hel ny Linie) ; hvad der har ledet
ham hertil, er følgende. Den første Lovpassus her, X,
25—32, indeholder et Forbud mod at foretage visse
Transaktioner (Salg, Pantsættelse, Gave, Løfte) med en Person,
der er pantsat, eller om Ejendomsretten til hvem der føres
Proces, og erklærer slige Transaktioner, hvis de desuagtet
foretages, for ugyldige. „Der Abschnitt ist also eine
Ergänzung zum Anfangspassus des ganzen Gesetzes; die
Verdunkelung des Rechtszustandes soll vermieden, die Frage
der Zugehörigkeit nicht weiter complicirt werden“.
Revisionen har altsaa her atter grebet tilbage i Hovedlovens
første Del, hvor der handledes om „der Hausstand nach
aussen“; og da S nu mente, at den nærmest forudgaaende
Passus handlede om „der H. nach innen“, maatte han, for
at redde sit Rubriceringsprincip, se Begyndelsen til en ny
Revision, et nyt Lag, i denne Passus. Eftersom jeg nu
tror at have vist. at S har dømt urigtigt om den Passus i
X, 20—25, og at der i den allerede er sket et Brud paa
hans Rubriceringsprincip, foreligger der selvfølgeligt ingen
Grund for mig til at sætte en Laggrænse her ved X, 25;
og jeg tror aldeles positivt at kunne bevise, at det er urigtigt
at gjøre dette. Det er nemlig at mærke, at man baade i denne
Lovpassus (L. 30 f.) og i den foregaaeude (L. 24) har det
mærkelige Udtryk μεδεν ες χρευς εμεν, som ikke tindes noget
andet Sted i Loven; dette staar for mig som et
uimodsigeligt Bevis paa, at begge disse Bestemmelser hænger nøje
sammen og er udgaaede fra en samtidig Lovrevision og
Lovopteguing (i IX, 6 har man et helt andet Udtryk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
