Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget mindre kan da jeg — der som Digter i endnu højere
(irad end Videnskabsmanden behøver Stemning og
Inspiration for at producere — lier i Midtpunktet af det bølgende
Verdensliv og Kæmpebyeus Stormbulder føle Lyst til
kunst-mæssigt at knytte Ord sammen, der skulle fremlokke Lyrens
Klang?
Stykket har sin Plads i den humoristiske Opregning af
de mangehaande Grunde og Betragtninger, der afholde
Horats fra at efterkomme sin fraværende Ven Florus’s Bøn
om at sende ham et og andet lyrisk Digt. Det indeholder
en mere skjemtefuld end alvorlig ment og derfor just heller
ikke slaaende Bevisførelse gjennem en treleddet Antithese:
ingenium — ego i V. 84, Athen — Rom, Stumhed— lyrisk
Digtning. Naar nu Orelli uden nogen Modbemærkning af
de senere Bearbejdere af hans mindre Udgave og ligesaa
Döderlein ved ingenium have tænkt sig en Digtertype, den
førstnævnte besterntere en ung romersk Digter, der efter et
fleraarigt Ophold i Athen er vendt tilbage til Rom, hvor
han „sibi displicens ac meticulosus“ ved sin Taushed og sit
sære Væsen kun er til Spot for Folk, have de vistnok taget
aldeles fejl af Horats’s Mening. I Skildringen af ingenium
findes ikke et eneste Træk, der tyder paa, at der med dette
Udtryk skulde være ment en Digter, og den allerede
fremhævede Modsætning mellem ingenium og ego leder i alt
Fald nærmest Tanken hen paa en Ikke-Digter. Havde
Horats med den her skildrede Personlighed ment en Digter,
vilde Skildringen ogsaa være i en mærkelig Strid med, hvad
der foran i V. 77 fg. var sagt om Digterne i Almindelighed
(scriptorum chorus omnis): de sky Byerne, denne har valgt
sig Athen (rigtignok vacuas) til Opholdssted; de elske den
fri Natur (nemus), denne stænger sig inde i sit
Studerekammer; de finde efter deres Skvtsgud Bacchus’s Forbillede
mest Behag i il dolce farniente, denne dyrker sine Studier
med en til Overmaal anstrængt Flid. Saavel efter den hele
Charakteristik selv som efter dens Sammenhæng med det
Foregaaende og Efterfølgende (hvilken sidste Schiitz med
Urette finder uklar) kan der næppe være Tvivl om, at der
her som Modsætning paa den ene Side til Digterne i Al-
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. IX. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
