Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindelighed, der elske Skoven og nihil agere, paa den andeu
Side til Horats, der færdes i det travle, larmende Rom, er
skildret en homo umbratilis, en Stuelærd, der i det
mennesketomme Athen i (de normerede) syv Aar1) og med ihærdig
Flid har studeret artes liberales, fortrinsvis vel Philosophi
og Rhetorik, men ikke har tænkt paa selv at optræde som
Digter. At de lærde Studier i Athen og navnlig Studiet
baade der og i Rom af Veltalenhedens Theori med dets
indtil Smaalighed strænge Methodik ikke saa sjældent førte
til Resultater, der lignede det her beskrevne, mangler der
ikke Vidnesbyrd om. I Theæt. p. 174 c lader Plato
saaledes Sokrates sige: <5 τοιοντος (Philosophen) .... ότην iv
διχηστηρίοι πον ίίλλο&ι ηναγχασ&ΐ/ περί των πηρη πόδης χηι των t.v
ΐΜρΰηλμηΐς διηΐέγεσ&ηι, yïihïiit ηηρέχει ον μόνον Θρι’τταις ύλλΐι χηι τοι ϋλλοι
ο/λο),.....κηΐ ί) ησχημοσννη δεινι], δόζην ηβελτερίης ·ηηρεχομένη, Og
som et ikke usædvanligt Tilfælde ved den senere Tids
rhe-toriske Øvelser anfører Quinctilian (X, 3, 12): Accidit
ingeniosis adolescentibus frequenter, ut labore consumantur et
in silentium usque descendant. Medens det saaledes turde
være klart, at den af Horats skildrede Person er en i sig
selv concentreret, med Hensyn til det virkelige Liv og dets
Krav upraktisk og indtil Stumhed uproductiv Stuelærd,
bliver det derefter et Spørgsmaal, hvorvidt han desuagtet er
at opfatte som en Mand med grundig og omfattende
Lærdom, maaske endog en dybsindig Tænker eller tvertimod
som „homo ineptus et hebes“, en blot og bar Pedant og
aandelig Krøbling. Med Undtagelse af Wieland, der ved et
underligt Feilsyn er kommen til at betragte den hele
Skildring som en Satire, dog hverken rettet mod Digterne eller
’) Den almindelige Forklaring af Ordene septem annos i V. 82,
hvorefter de ligesom nonum prematur in annum sknlle opfattes
som et hyperbolisk Udtryk for en lang Tid, tilfredsstiller mig ikke
ganske. Kan man end ikke med Dousa (comment, in Hor. cap.
XI, p. 668), til hvem Th. Schmid slutter sig, fra Stedet her hente
noget fuldgyldigt lîevis for, at et fuldstændigt Studiecursus i Athen
omfattede syv Aar, er jeg dog tilbøjelig til i Udtrykket at se en
Hentydning til de syv artes liberales, der udgjorde det
almindelige enkykliske Dannelsescursus, saaledes at et Aar maa tænkes
anvendt paa hvert Fag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
