- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Niende bind /
209

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

menueskelige Natureller ere saa forskjellige. Kun i
Udtrykkene vultu mutabilis, albus et ater møde vi
Forestillingen om deu universelle Genius’s Individualisation som
Enkeltgenier i de forskjellige Mennesker1).

Tilbage staar det vanskelige Spørgsmaal om Ordene
mortalis in unumquodque caput, der af samtlige
Fortolkere, forsaavidt de anse Haandskrifternes Læsemaade
mortalis og Skilletegnet efter caput for rigtige, henføres
til deus. Men efter de foreliggende Vidnesbyrd2) tænktes
genius, selv den individuelle, ikke anderledes end som
udødelig, og allermindst vilde han betegnes som dødelig
med det Samme det betones, at han er Gud, hvad der for
Romerne sikkert vilde være en contradictio iu adjecto. Jeg
mener derfor — hvad en ikke philologisk Bekjendt af mig
først har bragt mig paa Tanke om — med den gamle
Udgiver og Commentator Badius Ascensius, at mortalis er
som Genitiv at henføre til naturse humanæ, men tillige,
afvigende fra ham, at in unumquodque caput bør
forbindes med vultu mutabilis, hvortil disse Ord saaledes
føje en ingenlunde overflødig nærmere Bestemmelse, —
altsaa, at der intet Skilletegn sættes efter humanæ og
caput, derimod Komma efter mortalis. Tilføjelsen af flere
Adjectiver uden Forbindelsespartikel til samme Substantiv
er ikke sjelden, især hvor det ene, sædvanlig som her det
nærmeststaaende, udgjør et Fælledsbegreb med Substantivet,

‘) Den universelle Genius synes ogsaa at være ment hos Tibul 1Y,
5, hvor V. 9 den elskende Kvinde anraaber Genius med Udtrykket
Magne Geni og derefter V. 19 fg. med Ordene: At tu, Natalis
O: Geni), quoniam deus omnia sentis, Adnue (Talen er om den
elskede Ynglings hemmelige Tanker, som hendes egen særlige
Genius vel neppe kan antages at kjende eller raade over).

2) Apul. de deo Soer c. 15 p. 151: is deus, qui est animus suus
cuique, quamquam sit immortalis, tamen quodammodo cum
homine gignitur og August, de civ. dei VII, 6, hvor han
udtrykkelig siger, at Yarro henregnede Genierne til de udødelige Aander
(hvilket Sted Preller, röm. Myt.h. S. 74, forresten maa have læst
underligt, naar han har faaet den modsatte Mening ud deraf).

Nord. tidekr. f. filol. Ny række. IX.

14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr9/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free