Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig; for det eue Menneske er han uforanderlig lys (alhus),
for det aiulet lige saa uforanderlig mørk (ater). Her kan
altsaa ikke, som Fortolkerne i Almindelighed have forstaaet
Ordet, ved Genius være ment den individuelle Genius, det
enkelte Menneskes særlige Guddom, der selvfølgelig ikke
kan identificere sig med andre Mennesker. Wieland
gjen-giver rigtignok i V. 187 Navnet ved „der Genius von
beiden“; men i denne Betydning burde der uden Tvivl have
været tilføjet uterque eller utriusque, ligesom der strax
efter maatte have staaet utrumque caput i Stedet for
unumquodque c. Om den enkelte Genius vilde neppe heller
i s. V. kunne siges: natale temperat astrum. I)et var
saa langt fra, at det enkelte Menneskes Genius bestemte
dets Iloroscop, at Forholdet, som Schütz ogsaa erkjender,
meget mere var det omvendte (Pers. VI, 18 fg.: Geminos,
horoscope, varo producis genio). Den enkelte Genius fødes
nemlig samtidigt med Mennesket (una genitur, siger
Laberius hos Non. Marc. c. 2 § 392; quodammodo cum homine
gignitur, Apul. de deo Soer. 15 p. 151) og kan altsaa ikke
bestemme hans Constellation, hvad der forudsætter hans
Tilværelse forud for Menneskets Fødsel. Genius maa
derfor her, som Düntzer rigtigt har set, efter den hele
Sammenhæng opfattes i mere universel Betydning og forstaas
om den Gud, der, som Varro (hos August, de civ. dei VII,
18) siger, præpositus est ac vim habet omnium rerum
gignendarum, altsaa om Avlekraftens og Frembringelsens
Gud i Almindelighed. Særlig sørger han for
Menneskeslægtens Forplantning og Bevarelse, hvorfor han af
Grammatikeren Aufustius, Ciceros Samtidige, (hos Paul. diac. p. 94)
kaldes deorum filius et parens hominum, ex quo homines
gignuntur, af Laberius (Non. Mare. p. 119) generis nostri
parens og her af Horats i samme Betydning naturæ deus
h um anæ. Som den Gud, der bestemmer ethvert
Menneskes Fødselsstund og Fødselsstjerne, ved han (seit i V. 187)
selvfølgelig ogsaa — hvad der derimod, som foran
bemærket , maa antages at ligge udenfor Grændsen af den
enkelte Genius’s Viden — hvoraf det kommer, at rle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
