Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hver véd jo. at cikader og græshopper ikke bruger lungerne
og munden til deres „sang“. Det vidste man også godt i
oldtiden (se f. e. Aristot. η. ζώων ίστ. IV. 9. 2, anth. Gr. VII.
192 o. fl. st., Plin. h. η. XI. 112). Plinius nægter endogså
(/. I.) efter Aristoteles (I. /.) insekterne vox ; dog hvor det
ikke kommer an på en særlig stringens, bruger han
selvfølgelig dette ord (XI. 35 om græshoppen), ligesom
Grækerne tit bruger ’ύψ, ηνδί, ο. 1. (II. III. 152, Hes. «σπ. Ί/ρ.
396 om cikadens sang o. s. fr.). Det er blot en mere
udvidet digterfrihed, Cicero her tager sig, måské også
tankeløshed; slige fraser flød ham vist i pennen uden stor
omtanke.
Ifald man således tør gå ud fra, at ΰίολνγών og
acredula betegner én eller anden „syngende“ cikade- eller
græshoppeart , kastes der mulig nyt lys over de sidste ord i
citatet af Cicero:
.....iacit ore querellas,
cum primum gelidos rores aurora remittit.
Vel kalder Vergil (ge. III. 328) cikaderne querulae, og
lignende udtryk bruges tit om alskens vedholdende og
ensformig (og derfor til vemod stemmende) musik, især
dyre-stemmer. Men der kunde dog tænkes en særlig grund til
at lade acredula klage, når morgensolen bortslikker duggen
(eller rimfrosten). Det var en almindelig tro i oldtiden, at
cikaderne levede af dug (Hes. ‘//g. 395, Aristot. η. ζώων
ίστ. IV. 7. 7, Theokr. 4. 16; Verg. ecl. 5. 77, Plin. h. η. XI.
32, o. fl. st.). Muligvis tyder δροσερά tivdea {anth. Gr. VII.
189) og δροσερός ψαχάδας (VII. 195) på det samme for
græshoppens vedkommende. Hvis altså acredida er et sådant
dyr, så har det jo god grund til sin klage, når solen bringer
dets næring til at fordampe. Dog dette er måské at lade
Cicero fjærne sig for langt fra sin original og i hvert fald
ikke nødvendigt sammenhængende med hovedhypothesen.
Denne har jeg nu udviklet. Det er jo blot en
hypo-these ; men én ting tror jeg at have godtgjort tilstrække-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
