Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. . . . ;] iV ολολνγων
τρνζει τριιχηΧίαις ένδιάονσα βάτοις.
Der betegues også ber en tiltalende, yndefuld musik; det
fremgår til overflod af den følgende fra Homér lånte
vending :
αλλά τ’· μοι των ί,δος; ....
Mig forekommer det sandsynligt, at οΙοΧνγών er navnet
på et dyr af lignende art som τέττιξ, enten en anden slags
cikade eller en græshoppeart. Man ser aldrig andet om
dyret, end at det synger, ingen farveangivelse ell. lign. Det
må da antages at være et lille og uanséligt dyr, men med
en iørefaldende stemme, let at skelne fra andre dyrs; derom
vidner den stadige brug af τςνζειν for at betegne lyden, og
derom vidner også Strabons bemærkning. Cikadernes og
græshoppernes sang omtales tit i oldtiden som en smuk,
vemodig musik; Grækerne holdt jo endogså cikader og
græshopper i bur (se anth. Gr. VII. 189 ff. en del epitymbier
over sådanne dyr). Hvad der muligvis kan gøre min
formodning troværdigere, er, — stadig forudsat, at acredula er
= δλολνγών — at en græshoppe på Græsk hedder ι’χρίς
(st. άχριδ-), og det turde da være antageligt, at acredula er
beslægtet hermed. Næppe et låneord; afledningsendelsen er
jo rent Latinsk (jf. ficedula, monedula, nitedula, querquedula).
De Græske forfattersteder lader sig særdeles godt forstå
med denne betydning; med Theokrits ord kan jævnføres
anthol. VII. 198, hvor åy.aic kaldes όκαν&οβάτις, med Aratos’s
ίρημαίη jf. VII. 196 μονσαν έρημολόλον om cikadesangen1).
Vender vi os nu til vort oprindelige udgangspunkt, stedet
hos Cicero, for at prøve, om den formodede betydning
af acredula lader sig forlige med konteksten, så møder os
straks canit de pectore og iacit ore querellas. Alle og en-
Helt utænkeligt, var det måské ikke, at Aelian’s og Hesykhios’s
ΰλολυγώι· kunde falde sammen med digternes; det måtte da være et
sydlandsk insekt, der ligner en orm, snart opholder sig i (på?)
vandet, snart på land, og som har en gennemtrængende, vemodig
stemme. Men findes der noget sådant?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
