Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
ubevægelige stærkt indbaiet. Følerne med 2det og 3die
Led af ens Længde, sidste Led længere end næstsidste.
De falske Fødder hos Hannen næsten ’/3 længere end
Legemet, Endedelen noget længere end 5te Led,
Rand-tornerne forholdsvis noget smækrere end hos foregaaende
Art. Gangfødderne næsten 5 Gange længere end Legemet,
stærkt afsmalnende; 2det Lægled særdeles smalt og
forlænget, dog neppe dobbelt saa langt som Laarleddet;
Tarsalleddet og Fodleddet omtrent af ens Længde, begge meget
spinkle og lineære; Endekloen stærkt forlænget, næsten af
Fodleddets Længde; Bikløerne yderst smaa. Legemets
Længde 18""»; Spandvidde 190""".
Bemærkninger. Nærværende Form staar vistnok
overordentlig nær foregaaende, men forekommer mig dog
at maatte specifiskt adskilles, da jeg ved Undersøgelse
af talrige Eemplarer af begge har kunnet paavise flere
distinctive Characterer, der synes mig at være konstante.
Vistnok tror saavel Hoek som Hansen at have seet
Over-gangsfcrmer; men begge disse Forskere har væsentlig kun
henholdt sig til en enkelt Karakter, nemlig Kloens Længde
paa Gangfødderne. At denne til en vis Grad vil kunne
variere, anser jeg ikke for umuligt, skjøndt jeg hos ingen
af de under Nordhavs-Expeditionen indsamlede talrige
Exemplarer har fundet nogen mærkbar Forskjel i denne
Henseende. Hoek har, som Støtte for sin Antagefse af
begge Formers Identitet, afbildet de ydre Fodled af 1ste
Par Gangfödder hos et og samme Individ, hvoraf den ene
Fod viser det sædvanlige Forhold af Kloen, medens den
anden har mere Karakteren af N. Strømii. Jeg kan
imidlertid ikke indrømme, at dette er et fuldgyldigt Bevis for
begge Formers Artsidentitet, da det ikke saa ganske
sjelden hænder, at de ydre Led kan være deformerede
paa en eller anden af Fødderne, som Følge af en tilfældig
Læsion og ufuldkommen Regeneration. Foruden ved de
ydre Fodleds indbyrdes Længdeforhold og Endekloens
betydelige Længde, skiller nærværende Art sig, som af
ovenstaaende Diagnose vil sees, ved de endnu kraftigere
udviklede Saxlemmer, paa hvilke Fingrene er kjendelig
længere i Forhold til Palmen, fremdeles ved det indbyrdes
Længdeforhold af Følernes Led, endelig ved Legemets
betydeligere Størrelse og noget mere robuste Form.
Da Miers omtrent samtidigt mad Heller har
beskrevet en Nymphon-Art fra det antarktiske Hav under samme
Navn, har Bøhn 1 foreslaaet at forandre Artsnavnet
gra-cilipes til Helleri Miers har imidlertid i en senere
Afhandling selv omdøbt sin Art til N. antarcticum, hvorfor
den af Bøhn foreslaaede Navneforandring bliver
unødvendig.
Beskrivelse. Legemets Længde hos de største under
Nordhavs-Expeditionen indsamlede Exemplarer er ikke mindre
end 18""", med en Spandvidde af 190""", og denne Art er
saaledes ikke blot den største af Slægten, men tillige en af
de største bekjendte Pycnogon ideer.
1 Pycnogoniden des Museums zu Berlin.
almost straight, and of the immobile one greatly incurvated.
Palpi with 2nd and 3rd joints equal in length, ultimate joint
longer than the penultimate one. False legs in the male almost
one-third longer than the body, terminal part somewhat
longer than 5th joint, marginal spines relatively more slender
than in the preceding species. Ambulatory legs almost 5
times longer than the body, rapidly tapering; 2nd tibial
joint exceedingly slim and elongate, yet hardly twice as
long as the femoral joint; tarsal joint and propodal joint
about equal in length, both very slender and linear; terminal
claw greatly elongated, length almost that of the propodal
joint; auxiliary claws exceedingly small. Length of body
18»"", extent 190""».
Bomarks. The present form no doubt approximates
to the preceding one very closely, but yet, should, it seems to
me, be specifically distinguished, as, on examining numerous
specimens of both, I have succeeded in detecting several
distinctive characters, which appear, to me, to be constant
ones. Both Hoek and Hansen believe, it is true, that they
have observed transition forms; but both those naturalists
have dwelt chiefly on a single character, viz., the length of
the claw on the ambulatory legs. That the character in
question may vary to a certain extent, 1 do not regard as
impossible, though I have not found any appreciable variation
in that respect in any of the numerous specimens collected on
the North Atlantic Expedition. To support his assumption of
the identity of both forms, Hoek has drawn the outer leg-joints
of the 1st pair of ambulatory legs in one and the same
individual, with the one leg exhibiting the usual relations in
the claw, whereas the other shows more the character of the
relations in N. Strmnii. I can not, however, admit that
to be a perfectly satisfactory proof of the specific identity
of both forms, as the outer joints are not so very infrequently
deformed on one or other of the legs, in consequence of an
accidental lesion and imperfect regeneration. Besides the
longitudinal relations of the outer leg-joints inter se and the
considerable length of the terminal claw, the present species
is, as seen from the above diagnosis, distinguished by the
still more powerfully developed chelifori in which the fingers
are appreciably longer in proportion to the palm, further,
by the longitudinal proportion of the joints of the palpi inter
se, and, finally, by the considerably larger size and
somewhat more robust form of the body.
Dr. Miers having described about contemporaneously
with Heller a Nymphon species from the Antarctic Ocean
under the same designation, Böhn 1 has proposed to change
the specific name of gracilipes to Helleri. Miers has,
however. himself, in a subsequent memoir, renamed his species
N. antarcticum; the change of name proposed by Bolin is
therefore now unnecessary.
Description. The length of the body in the largest
specimens collected /on the North Atlantic Expedition, is
not less than 18""", with an extent of 190"""; this species
is, thus, not only the largest of the genus but also one of
the largest Pycnogonidea known.
Pycnogoniden des Museums zu Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
