Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Indrebø
80
gjort vidsveimde ordrag frå og med side 75 i boki til Rask.
Men den fyrste luten av boki, som var so viktug for dei ål
menne synsmåtar som Rask sette fram der, um måljamføring,
hev han ikkje fest seg serleg ved. Den nye målvitskapen hev
i røyndi ikkje sett merkje på arbeidet til Christie.
F y r e m å 1.
Kvifor tok Christie til med ordboksarbeidet, og kva var fyre
målet hans?
Det som serskilt dreiv honom, attåt den ålmenne gleda ved
vitskaplege litterære syslor, var nasjonale grunnar, so som me
fyrr hev sagt. J. St. Munch hadde prenta den vesle ordlista si
med Gudbrandsdals-ord i tidskrifti »Saga« 1816 »for at bevise,
hvad mange nægte, at der i Menigmands Tale findes endnu mange
Levninger af Nordens Oldsprog« (Saga I, s. 210). Det var det
same Christie vilde prova i større stil og med større styrke. Målet
åt bonden var gamal, ærverdig arv. Det var det same som »old
nordisk« eller »islandsk«. Og »oldnordisk« var dermed i røyndi
ikkje heller noko anna enn norsk.
Den nasjonale tanken, å draga fram og skapa vyrdnad for
gamal arv, kjem greidt fram i det som Christie segjer um ord
boksarbeidet sitt i »Underretninger« 1827: »Skulde jeg engang
faae dette mit Arbejde færdigt, da haaber jeg dermed at kunne
bevise, at, naar man opholder sig over Bergenhuserne og leer
dem ud for de mange besynderlige Ord og Talemaader, de bruge,
ja vel og forekaster dem, at saadanne Ord ere tydske, hanseatiske
Levninger, da beleer man dem i Grunden, fordi de have beholdt
saameget af deres Forfædres sprog, eller fordi man selv er saa
uvidende eller magelig, at man ikke kjender til eller vil undersøge
dette.« Når Christie heldt seg serskilt til »den bergenhusiske Dialect
og Udtale«, var det ikkje berre for di han budde i Bergen og kjende
»Bergenhuserne« best, men og nettupp for di han tykte at denne
målgreini »i det Hele taget kommer nærmest og stemmer meest
overens med det Islandske, det er at sige det gamle Norske«.
Gleda yver å »gjenkjende« dei gamle norske ordi i dei nye
kjem fram fleire stader i brevi åt Christie. »De skulde neppe troe,«
skriv han til venen N. H. Weinwich i Kjøbenhavn 5. mars 1828,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
