Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Innleiding 83
ydre Form, dets Skjønhed og Bræk« og »Menneskets Characteer
og Egenskaber«: ’ Svært mange av desse ordi liver enno att uskipla
i bygdemåli, difor »vilde det være et interessant Arbeide for en
Sproggrandsker at opfange dem i de Egne, over hvilke Alderdom
mens Aande hviler« (s. 199—200). Dei burde få »en med norske
Dialecter vel bevandret Bearbeider* til å laga eit »islandsk-norsk
Lexicon« som kunde syna fram »Analogien imellem det islandske,
eller gammel-norske, og det nye norske Sprog« (s. 282 f.). Christie
viser til denne innleidingi og på same staden i ekscerptboki, og
noterar: »Jac. Aall har yttret Ønske om det samme Lexicons
Forfattelse.« — C. A. Holmboe sende Christie utgreidingi si »Om
en norsk Ordbog« 1844, straks ho var komi.
Men Christie var ikkje nøgd berre med at han og nokre »Old
granskere« til dyrka bygdemåli teoretisk. Han ynskte at det
norske talemålet som han fann hjå bonden, skulde få noko å segja
praktisk og, for skriftmåls-voksteren i Noreg. Tankar um dette
kjem fram i eit lite manuskript som finst under Bg. M. 179, 1.
Manuskriptet hev titelen »Prøver af et norsk Dialect-Lexicon,
især i Bergenhusiske Dialecter.« Det er ei ufullførd innleiding til
ein tidskrift-artikkel, til dei »prøvor« av ordboki for Urda, som
han aldri kom til å gjera ferdige. Innleidingi er skrivi etter den
norske staten i 1835 hadde sett R. Keyser og P. A. Munch til å
fyrebu ei utgåve av dei gamle norske lovene. Forfattaren talar
um at »nogle af de faae literaire Samfund, Riget hidindtil har
havt, have rettet sine Bestræbelser« »til at kjende og forstaae«
norske dialektar. Han munde med det sikta til at Vitskapssell
skapet i Trondheim hadde gjeve studnad til Ivar Aasen, og hev
då skrive etter 1842 og. Christie skriv i denne innleidingi:
»Efterat det norsk- Skrivtsprog er blevet løst af det fremmede
Ledebaand, hvori det igjennem flere Aarhundreder hai været
ført, seer Normanden nu med Glæde hvorledes det stræber
efter at udvikle sig i en mere frie og national Retning, benyttende
dertil de Elementer, Fortiden har leveret det og bevaret ikke
blot i gamle Sprogmonumenter men i Folkelivet og den Tale som
dagligen høres i dette. Denne Stræben, som kjendeligen spores
hos enhver national Skribent nyder ogsaa Understøttelse af Re
gjeringen i det denne kraftigen virker til at de ældste norske
Sprogmonumenter, de ældgamle norske Love og Rettebøder eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
