Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nokre folkeminne-uppskrifter 123
for dem i Søen, paa den Sydvestre Side af Selløe. Ved det fiendtlige
Indfald vare ingen af de da brugelige og, Indbyggerne tilhørende
Krigsbaade tilstæde, hvorfor og ingen Modstand kunde giøres;
Dog sendte man Bud efter de Krigsbaade langt inde i Nordfiord,
og da de udkom, var kun et Svensk Aarlog-Skib tilbage, som ikke
med de andre var gaaet til sejls ud af Stadts Havet igien, hvilket
Skib blev taget fanget. Og som da en Mand ved Navn Amund
fra Gaarden Lothe i Gloppens Kald signalicerede sig med sin
Tapperhed i denne Attaqve, saa blev han enten af Regieringen
nobiliteret eller af sine Landsmænd beæret med det Navn Amund
Camp, hvilket og skal være Aarsag til at man endnu kalder Be
boerne paa bemældte Gaard Lothe: Loths-Camperne.
Man haver dog siden faaet Beretning om, at den Modværn her
tales om skulle være skeet, og det ved Amund Camp paa Lothe,
haver ikke tildraget sig her ved Selløe Klosters fiendtlige An
gribelse, men ved en anden Lejlighed inde i Nordfiord.
Selløe Hoved Kirke har indtil 1654 staaet paa Øen Selløe,
men er dette Aar forflytted derfra ved da værende Sognepræst
til Selløe Herr Jacob Rasmussen Studs gode Omsorg.
Adskillige Documenter angaaende Ste Synneve Kloster have
lagt opbevarede her paa Selløe Præstegaard indtil Aaret 1668,
i hvilket Aar Hr. Peder Harboe kom hertil som Sognepræst.
Da han ej vilde, som 4 af hans Formænd, der alle havde været
gifte med en og den samme Præste-Enke her i Kaldet ved Navn
Maren Sørensdatter, indgaae Ægteskab med hende, troer man at
hun skadefroe har opofret alle disse Documsnter til Ilden; thi
fra den Tiid ere de her savnede. [203 e: »Meddeelt af daværende
Sognepræst i Selløe: Peder Harboe Friman,« etter Selja preste
gjelds kallsbok].
Sverrestuven. Paa et Næs ved Fjorden til Bolstad, imellem
Wossenæsset og Stamnæs, i Gaarden Milleshaugs Udmark, Hos
anger Skibrede og Nordhordlehns Fogderie, stod for mange Aar
siden en Stub, eller Stuv af et meget stort Træ. Denne Stub
kaldes Sverre-Stuven. Dens Rødder ere endnu (1824) at see. Sagnet
beretter, at de Svenske engang vilde trænge ind igjennem Fjorden
til Woss, men at de ei komme længere end til bemeldte Næss. Maaskee
er det rettere, at Kong Sverre forfulgte Bønderne fra Oster, Wos
og Hordeland til bemeldte Næs, efterat han havde slaaet dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>