Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 W. F. K. Christie
fuldt) Ildstaal efter de ihjelslagne Qvæner. Efter dem har upaa
tvivlelig Styrtningen af Lebsetfjeldet Navn af Qvænflauget, ikke,
som det nuomstunder kaldes — Qværnflauget. [Brev til Christie
frå C. N. Schwach, dagsett Trondhjem 14. april 1840, 262 g nr. 10.
— Schwach sende med brevet eit dikt som han hadde laga på
grunnlag av ei liknande segn frå Grong. Segni der hadde til
knyting til »en ældgammel Bordskive« på garden Medjå. Han
nemner dessutan at segni »på samme Maade [som i GrongJ for
tælles i Jemteland, hvor der endog i en Ministerialbog «kal findes
nogen Optegnelse derom«].
Svartedauden.
Viddal fordum Viddardalir er en af Jørringfjordens ældste
Gaarde, der var beboet før den sorte Død. Der fortælles, at blot
en Pige ved Navn Jørrund eller Jørrung i Viddal, levede tilbage
af Sognets Indbyggere, da den sorte Død herskede i Landet. Af
denne Pige mene en Deel, at Jørringfjorden har faaet sit Navn,
da hun blev gift med en Mand fra Sundelven, og saaledes befolkede
Sognet paa ny. Den sorte Død, fortælles der, skulde være lig en
Mandsperson, som, da han kom ind i Huuset begyndte at feie
enten fra eller til Døren, og dersom han feiede fra Døren levede
der nogle Mennesker tilbage, men feiede han nemlig den sorte
Død, til Døren, saa skaanedes Ingen. [262 d, s. 5—6. Uppskrive
av Berent Erichsen Aakre, tidlegare skulehaldar. 1843].
Skogstad-Teigen, i Urland. Under Gaarden Dyrdal, i Nærøens
Skibrede og Urlands Præstegjeld i Sogn, hører en Slottetejg,
Skogstad kaldet, der er Gaardens bedste Slotte. Denne Tejg var
i Oldtiden bebygget som en Gaard, og beboedes af Folk fra Har
danger, men disse fristede samme Skjæbne, som den største Deel
af Rigets øvrige Indvaanere, og satte Livet til i den store Pest,
Sortedøden. Tejgen blev derfor i lang Tid liggende øde. Da
Landet, efter mange Aars Forløb, igjen befolkedes, toge de Mænd,
som boesatte sig paa Dyrdal, bemeldte Tejg til sig og benyttede
den til Slotte. I Tidens Løb indfandt sig Arvinger af de forhen
paa Tejgen boesatte Hardangere og gjorde Paastand paa Tejgen
som deres retmæssige Arv. Dyrdølerne, understøttede af deres
Lensmand som boede paa Skjærpe, anviste dem en anden, langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
