- Project Runeberg -  Norsk Dialect-Lexicon : og nokre folkeminne og brev /
131

(1938) [MARC] Author: Wilhelm Frimann Koren Christie With: Gustav Indrebø - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nokre folkeminne-uppskrifter 131
gaarden paa det faste Land, der hvor Præstegaardshaugen nu;
ligger. Saa besluttede Mester Jacob Rasmussen Stud, som dengang
var Præst der. Men nu gaacr Sagnet derom saaledes: Præstens
Kone skal ikke have været tilfreds med dette nære Naboskab;
og da hun ikke paa anden Maade kunde faae sin Mand til at afstaae
fra hiin Beslutning, saa lod hun, efterat Grundbjelkerne til Kirken
vare allerede lagte paa den bestemte Tomt, disse, tilligemed
alt det fra den gamle Kirke flyttede Tømmer, en Nat, ved sine
Drenge, dem hun paalagde Taushed, under en Søndenvind kaste i
Søen, hvorpaa de dreve hen til den Strand, hvor Selløe Kirke
nu staaer. Dette blev Dagen efter naturligviis anseet som en høiere
Anviisning for Kirkens Tomt, hvilken Præsten ikke turde sætte
sig imod, og saa blev Kirken opført der i Bugten paa Præstegaar
dens Grund. Imidlertid — saa gaacr Sagnet end videre — havde
Dødningerne i den gamle Selløe Kirkegaard følt sig forulempede
ved at man havde skilt dem ved deres Kirke, og de gave Præsten
hverken Rist eller Roe nogen Nat. Mester Jacob bar dette Kors
taalmodig, indtil Kirken nu var fuldfærdig. Da klædte han sig
en Nat i sin fulde Ornat, og lod hele Dødningeskaren følge med sig
ind i den flyttede Kirke. Der besteeg han Prædikestolen, og holdt
for dette underjordiske Selskab en saa kraftig Tale, at de fandt
sig i Rimelighed, ginge Alle tilbage til deres Gravsteder, og lode
ham for Eftertiden med Roe. Siden har det aldrig spøgt i Præste
gaarden. [199 b, 8. Etter biskop Neumann].
Kirkeklokkerne i Vangs Kirke i Urland. Da den nu værende
Hovedkirke, Vangs Kirke, i Urland, var bleven opført, og Taarnet
paa samme færdigt, bleve Klokkerne fra den gamle Rygge Kirke,
der stod paa Gaarden Vinjum, tæt ovenfor Urlandsvangen, en
Nat flyttede til og ophængte i Taarnet af den nye Kirke, uden
at noget Menneske havde havt noget dermed at bestille.
Lignende Folkesagn fra de catholske Tider og fra Overgangs
tiden til Protestantismen ere ikke ualmindelige her i Riget.
At gjendrive Rigtigheden af Sagnets Indhold, behøves vist
ikke. Jeg vil kun kortelig bemærke, at den deri omhandlede
Flytning af Klokkerne ikke kan angaae Urlands Hovedkirkes
nu værende Klokker, da disse, som oventil oplyst under I, 5,
Litr. a [189 a, s. 13], ere støbte i senere Tider, men at den blot
kan angaae Kirkens ældre Klokker, som, ifølge Indskrivten paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordialect/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free