Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nokre folkeminne-uppskriftcr 133
St. Hans Dag i Aaret 1653, og druknede sammesteds, tilligemed
de 5 Mand, af hvilke han skydsedes. Denne Tildragelse findes
anført i Pontoppidans Annaler, 4 Deel S. 413, saavelsom i Præste
gjeldets Kaldsbog.1 [189 a, 28—29. 1846].
Skoemagerniften. Ved Indløbet til Nærøefjorden, i Urlands
Præstegjeld, ligger paa Fjordens nordre Side et højt og meget
brat Fjeld, Qvamalden2 kaldet. Paa dettes højeste Tinde sees en
næsten ud over Søen fremragende skarp Fjeldnov, der hedder,
Skoemager-Nipen. Anledningen til dette Navn fortælles at være
følgende. En Skoemager, som, for en begaaet Forbrydelse, var
dømt til Døden, anholdt om Benaadning, og fik den paa det
Vilkaar, at han nedenfra Søen skulde klavre op til Fjeldets Top,
sætte sig paa Nipen, og der sye et Par Skoe færdigt. Til alle Folks
Forundring udførte Skoemageren dette; men da Skoene vare
færdige, og han vilde pakke Værktøjet ind i sin Skræppe, gleed
et Stykke Beeg fra ham. Da han ikke vilde miste dette, snappede
han efter samme, hvilket foraarsagede, at han, idet han bøjede
sig udover for at gribe Beget, styrtede ned af Fj eldet, og saaledes
ikke nød godt af den ham tilsagte Benaadning.
Et lignende Sagn håves om en Fjeldspids, Skoemagernuten
kaldet, imellem Gaardene Skare og Seljestad i Odde Sogn, Kind
servigs Præstegjeld i Hardanger, blot med den Forskjel, at det her
var Sylen, ikke Beget, som faldt fra Skoemageren, og voldte hans
Død. Begge disse Sagn synes at sigte til, paa en allegorisk Maade
at fremstille den almindelige Sandhed, at Menneskene ofte, for
Bagatellers Skyld, forspilde sande Goder, som de ved store An
strængelser og med megen Fare, have tilkjæmpet sig. [189 a,.
50. 1848. 193 h 111, 21. 1846].
I Kalands-Våndet, lige ud fra Gaarden Smaadal, under Lyse
kloster Gods, ligger en liden Holme, som kaldes: Jødeholmen..
Sagnet beretter at i gamle Dage, medens Smaadals-Kleiven var
overmaade vanskelig at passere, skal en Jøde, som skulde reise
den Vei, være styrtet udover Kleven og have slaaet sig ihjel. Man
lod ham begrave paa fornævnte Holme, og hans Dødssted saa
velsom Begravelsesstedet fik Navn i Anledning af Personen.
1 Jfr. Torleiv Hannaas, Ældre norske sprogmindcr UT, s. VII.
2 193 h 111, 21: Qvitemaallen. Fjellet heiter Kvitemoladn (d. e.
-molane) .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
