Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kokre folkeminne-uppskrifter 151
med langt Skjæg. Den sidste Bergenske Borger, som brugte langt
Skjæg, var en Farver, med Fornavn Peter, og som almindeligen
kaldtes: Skjægge-Peter. Han døde mellem 1790 og 1800. I de
øvrige norske Landsbøjgder er det lange Skjæg aflagt meget
tidligere, end i Bergens Stift. Jeg har fra 1780 Tallet af aldrig
seet nogen Bonde udenfor Bergens Stift med saadan Prydelse.
Bønderne nærmest omkring Christiansund maae dog vel temmelig
længe have brugt langt Skjæg, thi de kaldes endnu af Byens
Folk: Skjægger. Saaledes kaldtes Ørkenøeboerne fordum: Øje-
Skjægger.
I Sverige bare, efter Rudbecks Atlantica, 3 D., S. 516, alle
Præster omtrent Aar 1670 langt Skjæg. Han spaaede, at d^nne
Skik om 100 Aar derefter skulde være gaaet af Brug; og dette er
indtruffet, thi Provst Ferelius, i Skofde, Skara Stift, skal have
været den sidste svenske Præst med slig Prydelse. Han døde
mellem 1790 og 1800. See Thams Anteckninger paa en Resa
1796 ock 1797, S. 2. Efter samme Forfatter aflagdes langt Skjæg
ved det svenske Hof i Midten af 17de Seculucn, Aar 1654.
De mænd, som havde langt Skjæg, brugte aldrig Paryk.
Parykker kom først i Brug efterat det lange Skjæg aflagdes.
Hvad Tid man i de norske Stæder ophørte med Brugen af langt
Skjæg, er mig ikke bekjendt; men det er troeligt at saadant skeede
omtrent et Halvt Aarhundrede efterat man ved det franske Hof
i Ludvig 13des og 14des Tid havde aflagt det lange Skjæg og var
begyndt med at rage sig, for at ligne disse Konger, der vare Duun
hagede da de kom paa Tronen. Skjæggets Aftagning udbredte
sig snart i Frankrige, og Exemplet fulgtes lidt efter lidt i det nord
lige Europa. Jeg gjetter altsaa, at det lange Skjæg i de norske
Steder aflagdes omtrent [ope rom].;
. At langt Skjæg brugtes af kong Oluf den hellige, saavelsom
af andre Mænd i hans Tid; sees af Snorres’ol.helges Sag. Cap. 258.
Wilse siger i Spydebergs Beskr., S. 425, at Skjæg i Bergens
Stift, Walders og øvre Tellemarken tåger af.
Af Bondens Beskrivelse i Rigsmdl kan sees, at Bønderne i
Oldtiden brugte langt, pudset Skjæg. [235 bnr. 51. 1841. Nokre
notisar i 235 b nr. 50 og]. %, ’;’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
