Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 W. F. K. Christie
Gutten, det skal nok Jeg giøre, sagde han. Ja dette Syntes luttulen
godt om. Morgenen bagefter skulde Gutten begynde med dette
Arbeide. Gutten vidste hvad han skulde giøre, Tog Noget Blye,
lagde i En Pande og Smeltet det Tynt, og naar dette var ferdigt
Sagde han, at luttulen Maatte legge sig paae Gulvet. Thi nu er
Våndet ferdigt, sagde han. Og luttulen var som Almindelig God
troendes og lagde sig ned, og Gutten var ikke seen for at Rende
dette varme Blye i hans Oyne og brente dem udaf ham. Nu var
det Sidste verre End det første. Nu blev luttulen saae gal og
laafte at dersom han nu bare kunde faae fadt i Gutten, saae skulde
han nok Probere at faae Ende Paae Ham, vorledes det vilde gaae.
luttulen havde Endnu et lidet Fehuus staaendes tet ved Gaarden,
vori han havde Endeel Sauer eller Faar og En i blant disse kalte
han Storsauen, da han var meget stor. En Dag sagde han til
Gutten at han skulde gaae hen og lokke disse Sauer ud, og Gutten
Skiønte luttulens Hensigt, derfor tog han med sig En liden Kniv.
Da Gutten gik, Tomlet luttulen Bagefter og Satte Sig paae dør
stokken. Det første Gutten lorde, Skar han Hode af Storsauen,
og for at forlenge Tiden for han og Jagede Sauene Ront om
Fiøset, og for Hver Save han Slipte ud var han Hen og Flaade
et Støkke af Huden paae storsauen. I Midlertid sad luttulen paae
dørstokken og kiente paae Ryggen af ver Save som kom ud, og
Spurte efter om storsauen ikke komer Snart. Endnu ikke saae
Snart, sagde Gutten, thi dem er saae lei at faae fadt paae.
Naar han da har faadt alle Sauene ud, saae har han ogsaa
faadt Huden flaadt af Storsauen, og den Tulet han Rundt om sig
og gik baade paae Hender og Føder udigiennem Dørren og Raabte
j det han kom, at nu komer Storsauen. Og luttulen kiente paae
ham, og denne var laaden ligesom de andre. Nu smelte luttulen
Døren i Laas og begynte at Famle om alle Veger efter Gutten,
da han trode bestemt at han var der Jnde, og dette Haab Slog
ham Feil. I Midlertid mens han For og graserte efter Gutten,
saae Sprang denne Jnd og tog den gamle Børsen som han før
havde skudt Kierringen med, og Siktet i giennem Fiøshullet og
Skiød luttulen i Hiel. Nu var han Herre over al Eiendomen,
og begynte at kiøre Hiem til sin Moer af alle Slag som dem Havde
nok af i Mange Aar. Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
