Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Aalboga-bôte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Aalboga-bote — Aann
Aalboga-bote, s-, Albue-Huulheed,
Bugten i en bøjet Arm. Isl. olbogabot.
Aalbog-skjæl, s., Albue-Skjæl, Patel
(patella conica s. mucronata). Isl.
olbogaskel. Vide Flee, Fløeskjæl.
Aalee, s., Handleed.
Aalejs, adv., afsted, af Vejen. Isl.
afleidis.
Aales, v., finde paa.
Aalete, adj., som har en [hvid eller
sort legg 1824 til] Strib© langs Ryggen
(bruges især om Geder, ogsaa om
Heste). Isl. ålottr; eaaledes moålottr,
som har en teengraae Stribe. [1824].
Aalheit, Fruentimmernavn, Adel
heid.
Aaljosedags, adv., see aalis.
Aaljost, s., Morgenrøde, den Tid
naar det begynder at blive lyst. Isl.
ljos, lys, kiar. See aalyst.
Aalis, adv., meget tidlig om Morge
nen, i Daglysningen. Ordet kommer
maaskee af det Isl. ålida, lakker mod
Enden, løber ud paa; og vil alteaa
eige: den Tid, da det lakker mod Nat
tens Ende, eller Morgenens Begyn
delse. See aalyst.
Aaliten, adj., for stræng i Arbeide
(siges især om Huusbonder og Mad
mødre).
Aalmaase, see Ølmaase.
Aalmogje, see Almoga.
Aaln, adj., gril (om Hopper). See
aarn.
Aalou, Aaloug, Qvindenavn. Isl.
Alof.
Aalvaat, adj., gjennemvaad. Isl.
alvotr.
Aalvakjin, see allvakinn.
Aalyst, s., den Tid paa Morgenen,
da det er bleven lyst. See aalis.
Aalæg, Aalag, s., Paalæg. lei. dlag,
ålog.
Aalægja, v., paalægge. Isl. å-leggja.
Aama, v., Aame, s., Larve, levende
Maske, et Slags Orm. Isl. dmåmadkr,
Regnorm, Jordmaddik. Lap. råbme,
råme.
Aama-aaskje, s., Aske af Larver,
som brændes for at curere aamasykje.
Aama-sjuka, s., en Sygdom, som Al
muen anseer for at komme af Larver
(Aamer), der krybe ind under Huden
og der udlægge deres Yngel.
Aamasykje, s., idem.
Aaminna, v., paaminde, erindre En
om Noget. Isl. åminna. Deraf kom-
mer maaskee Amindelse, Minde,
Erindring, Souvenir.
Aaminneleg, adj., mindeværdig. Isl.
åminnilegr.
Aaminnelse, s., Erindring, Minde
tegn.
Aaminning, idem. lei. dminning.
Aamund, Miandsnavn. ML åmundi.
Aamunda, Fruentimmernavn.
Aamykje, adv., altformeget, altfor
stort. Kommer nok af det Isl. of, for
meget, og mykit, meget, eller mikill,
stor.
Aand, see Ønd.
Aandaal, s., Middagsmaaltid.
Aandaalsmaal, s., idem.
Aandbod [A og B: -boa], see Ambo.
Aander, Andor, s., den ene kortere
Skie, som Skieløberne brage. Isl. eyn
dur, ondur, andra, ondrur, Skier.
Aandongje, s., Tjenestetyende ; af
Aand, Arbeidstid, og Ongje, Unge.
Aane, Mandisnavn. Isl. åni.
Aaney, Fruentimmernavn. Isl. Odd
ny.
Aanga, v., dampe, dufte, it. lugte
til. Isl. anga.
Aanga, Aangje, Angje, s., Luft,
Dunst, Duft. Isl. angi, Duft, Vellugt.
[1824: Aangje ~].
Aangel, s., Angel, Fiskekrog. Isl.
dungull. Lap. ågg, åggo.
Aanglamakar. s., Anglemager, ogsaa
en Søefugl af dette Navn, Garfugl,
Pingvin (anser magellanicus) .
Aanglataska, idem.
Aanglavarm, adj., nyelig kommen
af Angelen (om Fisk). Isl. aungull
varmr.
Aanglelag, Anglalag, s., en Angle
task, Hav-Ælle (Fugl) anas islandica
Wormii, anas hyemalis. Navnet kom
mer formodentlig [af det] Lap. angga
lagges, eller af det Isl. aungla-lag, Mo
del til en Angel, da Hannen har en
bagentil krum opstaaende Fjær, der
seer ud som en opadvendt Angel eller
som en Fisketroe. See Troe-fører.
Aankel, see Okkle, Okl.
Aankjelaus, adj., angerløs, eller som
ei er at klage over. Af Aankje, Klage
eller Anke, og laus, løs. Isl. anka
laus.
Aann, Aand, Onn, s., den travleste
Arbeidstid for Jorddyrkeren. Sy. Ann,
and. Isl. an, Møye, anna, skynde sig.
overkomme, fuldføre. Ogsaa Isl. onn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
