Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Aa[r]væsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aa[r]væsen — Aatgjær 275
dene, at den ej giver synderlig Af
grøde uden i varme Sommere. Af
Isl. dr, Aar, og vandr, vanskelig.
Aa[r]væsen, adj., uduelig. Isl. 6r
vasa, gamle Folks Barndom.
Aarøjna, v., stole paa, lide paa,
gjelde paa. Isl. reyna, forsøge.
Aarøjra, v., røre ved, tåge paa, be
røre. Isl. åhræra.
Aas, e., Bjelken eller Stiften i et
Spænde, Stangen i en Vægtskaal, en
tyk Stang, Bjelke, Bom, Aas. Isl. ds.
Moes.-goth. anza. Sy. ås. Golv-aas,
Gulvaas, en Bjelke under et Gulv
(som Gulvet hviler paa).
Aas, s., Bjergaas, et Bjerg, som har
en lang Fjeldryg. [1824]. Isl. as.
Lap. ase.
Aasaar, adj., ømsindet, meget em
findtlig. See såar.
Aase, Aasele, Fruentimmernavne.
Isl. Asa.
Aases, Aafort, s., Strømstær, Qvær
nekald (motacilla pectore albo).
Aasjaa, v., see paa, see aaskaaa.
Aasjaaande, adj., som seer paa. Isl.
åsidande.
Aasjaaeleg, adj., smuk, velskabt.
Isl. dsidlegr.
Aasies, adv., tilside. Sy. åside.
Aasjon, Aasjun, s., Aasyn, Ansigt,
Paasyn, Besigtelse. Isl. dsion.
Aaska, s., Aske. Isl. aska. Møesog.
azgo.
Aaskaaa, v., see paa, see til. Sy.
åskåda.
Aaska-fiis, Aaskefiis, s., Askefiis.
Aaska-lét, Osku-lét, s., Askefarve.
Isl. oskulitr.
Aaskje, see Aaska.
Aaskjærringar, s., opstigende Taage
ved Fjeld-Aasene.
Aaskjøn, s., en Jernstikke eller Naal
til at sætte Baadseilets Skjød fast
med. Vide Pentehaka.
Aaskorej, s., Gudernes (Asernes)
Ridt eller Færd igjennem Luften. Isl.
asgodareid.
Aaskrej, Asanerfærd, s., et Tog af
indbildte Aander, som ride om i Luf
ten under larmende Lyd. Isl. asreid,
asgardreid, Torden, Asernes Riden i
Luften; reid, Riden, Ridt.
Aasp. s., Esp, Asp, Aspetræe. Isl.
espi. A. S. cespe. Angi. asp. See Osp.
Aasta, adv., afsted, fra Stedet. Isl.
af stad. Sy. åstad.
Aastakomma, v., afstedkomme, for
aarsage. Sy. åstadkomma.
Aaste, Fruentimmernavn. Isl. Asta.
Aastunna, v., stræbe efter, vente
paa. Isl. og Sy. dstunda.
Aasægkommen, adj., dannet, skik
ket, proportioneret. Isl. dsigkommin.
Han e vel aasægkommen, han er vel
skikket, skabt.
Aasæte, s., Aasæde.
Aasætta, aasættja. v., paasætte. Sy.
åsåtta.
Aat, s., et Slags smaa røde Onne,
som ofte findel i Sildens Bug. See
Rou-aat.
Aat, s., Lokkemad, som lægges ud
for at fange eller skyde vilde Dyr. Isl.
ceta, dia. Sy. åtel. Tydsk aetze. Lap.
hatto.
Aat, s., Utøi, Luus og Lopper. See
Hater. Sy. åt.
Aat, s., en kræftartet Sygdom; it.
Muld, som lægges paa en med Snee
bedækket Ager, for at optøe Sneen.
Isl. ata, Kræft.
Aat, s., en Kutling (en liden Fiske
art), gobius niger.
Aat, at, præp., til, ad, henirnod, hos.
Isl. ad. M.-goth. at. Sy. åt. Bruges
ofte som Genitivets Mærke ligesom
det engelske of. Dottra aat futen,
Fogedens Datter. Denne Præpos. sæt
tes undertiden til i Enden af Ordene,
saal. nor-aat, sør-aat, ut-aat, hejmat,
nord-, syd-, ud-, hjem-ad. Aat quællen,
mod Aftenen. Ga aat, gaae til, for
tæres. Sy. gå åt. Ka gaar aat dæg?
Hvad gaacr ad Dig?
Aataka, v., paatage sig. Sy. åtaga.
Aatbor, s., Adfærd, Tildragelse, Be
givenhed. Isl. atburdr.
Aatbæra, v., bære sig ad, hændes,
tildrage sig. Isl. atberast.
Aatdraga, v., trække til. Sy. åt
draga.
Aate, see åtte.
Aatefær, s., Adfærd. Isl. atferd.
Aatfang, s., Tillæg, Tilgivt. M.
dtfong.
Aatfølja, følge med, ledsage. Sy.
åtfolja.
Aatgaang, s., Adgang, Tilgang. Isl.
atgdngr.
Aatgjær, s., Raad, Lægemiddel, især
saadant som skjer ved Sympathie. Isl.
atgiord, Istandsættelse. Sy. åtgdrd,
Medvirkning. Aatgjær for kjeik, sym
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
