Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Begryna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begryna — Belet 289
Begryna, begrynet, begrynt, adj.,
riig. Beg[ryna] me, riig paa, vel for
synet med. See Gryn.
Beje, Mandsnavn.
Bejg, s., en kortvarende Sygdom. Isl.
beygr, en liden Beængstelse, Angest,
Frygt.
Beiget, beigutte, adj., hængesyg,
skranten. Isl. beygja, et svagt, skrøbe
ligt Kreatur.
Bein, been, adj., ret, lige. Isl. beinn.
Scot. beent.
Bein, s., Been, Knokkel. Isl. bein.
Scot. bain.
Beina, v., at rette, gjøre lige, it. at
hjælpe, staae bie. Isl. beina.
Beinbraat, s., Beenbrud. Isl. bein
brot.
Beinen, see beinsam. Isl. beininn.
Being, s., Begjæring, Bøn, Anmod
ning. Isl. beidni.
Beinhar, adj., haard som Been. Isl.
beinhardr.
Beinhinna, s., Been-Hinde. Isl. bein
liimna.
Beining, s., Hjælp, Biestand. Isl.
beint.
Beinlåg, s., Maade at bevæge Benene
paa, Benenes Bygning og Forbindelse.
Isl. beinalag.
Beinlaus, adj., uden Been, beenløs.
Isl. beinlaus.
Beinleja, s., den lige Vei. Isl. bein
leidi.
Beinlejes, beinleidis, adv., lige ud,
lige fremad. Isl. beinleidis.
Beinlæg, s., Mary i Been.
Beinsam, beinslæg, adj., hjælpsom,
tjenstfærdig. Isl. beinsamr.
Beinsti, see Beinvej.
Beint, adv., ganske, aldeles. Han
skapte sæg beint galen, han sti [1] lede
sig ganske vred an.
Beintfram, adv., ligefrem.
Beinve. s., Benved. Isl. beinvidi.
Beinvej, s., Gjenvej, den korteste
Vej. Isl. beinleidi.
Beinværk, s., Smerte i Benene. Isl.
beincerkr.
Beisk, adj., bitter, bister, besk. Isl.
beiskr.
Beiskas, v., at blive bitter, besk. Isl.
beiskjaz.
Beiskedou, beiskedø, bitterdød (en
Eed. ogsaa et Udraab: Hillemen).
Beisla. ccc beitla.
Bejst, Beest, Bæst, umælende Krea
tur. Isl. bestia. Bejster, Beista, Kø
erne, Qvæget.
Beit, Beet, s., Bid, skarp Æg paa en
Kniv eller deslige. Isl. beitimunni.
Beit, Beite, s., Madding, Lokkemad,
it. afhugne Grene af Birketræer, til
Vinterføde for Kreaturene. Vide Agn.
Isl. beita.
Beita, v., sætte Madding paa Ange
len. Isl. beita.
Beita, v., berede Skind.
Beita, beita paa, v., søge Vinden,
luffe med etFartøi. Isl. beita, krydse,
vende Seilene.
Beita, v., hvæsse, slibe. Beita up
hesten, lsegge Bidsel eller Sæle paa
Hesten.
Beita, v., at græsee, drive paa Græs.
Isl. beita.
Beite, Beete, s., en Tverbjelke i et
Huus, især i en Røgstue. Isl. biti.
Beite, s., en Stund, et lidet Stykke.
Beite, s., et Spand Heste. Tvebeite,
Trebeite, to, tre Spænd Heste.
Beite, g., Græsgang. Det betyder
ogsaa Mading for Fisk. Isl. beit og
beita.
Beitel, s., Bidsel. Det betyder ogsaa
Meisel, et Instrument, som bruges af
Haandværkere.
Beiting, see Beitning.
Beitl, see Beitsel.
Beitla, beisla, bexla, v., at lægge
Bidsel paa. Isl. beygsla. See beita.
Beitning, Beiting, s., Græsning. Isl.
beiting.
Beitsel, Bejtl, Bexel, s., Bidsel. Isl.
beitsli, beygsl.
Beitskie, s., en Dørstolpe; et op og
ned staaende Træ, hvorpaa en Dør
hænger efter »inc Hængsler.
Bekkre-skjæl, see Bækre-skjæl.
Bel, see Beel.
Bela, v., at beile, frie. [1824]. Isl.
bidla.
Bela-vejtle, s., Forlovelsesgilde, Ja-
Ord. [Schn.: Bela-Vejtla, Jaord].
Bele, s., Bejler, Frier. Isl. bidill.
Bele-gut, s., Frierens Talsmand.
Bele-hynne, s., det nederste af Bæn
ken, nærmest ved Dørren. See Hynne.
Belestur, adj., bedrøvet for sin Kje
reste. See sturinn.
Belet, Belæt, 8., et Billede, et Skil
derie, en malet eller udhuggen Figur.
Isl. bilæli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
