Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Binnings-stikka ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Binnings-stikka — Blaaluus
Binnings-stikka, see Bunnings
stikka.
Bjoa, bjoda, v. (imp. bau, perf.
hæva bjoa), byde, tilbyde, indbyde,
befale. Isl. bjoda. Lap. biwdet. Hæva
bjo, at have Behov. Bjoa Ult, true.
Bjoa aav, vægre sig ved. Bjoa mot,
være modbydelig. Bjoa te, prøve paa.
[1847, visst fraa Hardanger: Bjoa, v.,
byde. Du thar inkje bjoa te, Du be
høver ikke at begynde paa].
Bjjor, e., Bæver, Isl. bior.
Biskedoun, hillemen.
Biskemæ, see Biskedoun.
Bisken, s., det første Maaltid, Ar
beidsfolk paa Landet tåge om Morge
nen tidlig førend Frokosten, alminde
lig Kl. 6. [1824: Bisken, s., Frokost.
Hardanger 1847: Bisken eller Frukost
Kl- 7].
Biskens-ti, s., Klokken 6 om Morge
nen.
Bisketri, see Biskedoun.
Bismar, s., en Bismer, liden Stang
vægt. Lap. Bissmar. See Bissmer,
Pondar.
Bismer, s., see Bismar, Pondar.
Bisna. v., at beundre, gloe paa. Paa
Islandsk er bisn, s., et Under, V«d
under.
Bisprov. — Væra paa bisprov, være
ude at see sig om. lei. prof, Forsøg,
Prøve.
Bit, see Beet.
Bitet, bitete, adj., fuld. af Utøj.
Bitta, betta, v. (bat, botte, partic.
botten), binde, strikke, filere, lægge
Baand paa Tønder eller Kar. Bitta
not, binde, filere Nod) (Vod). [1824].
Bitta, Bitte, Bete, Bætta, s., m., Bid,
Smule. Isl. biti. Lap. bitta, betta.
Scot. bit.
Bitte-liten, adj., meget liden. Scot. bit.
Bitting, see Betting.
Bjug, adj., krum, bøjet. Isl. biugr.
Bjuga, v., bøje, krumme. Isl. biugr,
krum.
Bixa, v., udspile Skind, for at de
kunne tørres.
Bixe, s., en heel Karl, en fornem
Mand. See Bexe, Kaxe.
Bjælla. Bjødla, Bjølla, s., Bjælde;
Klokke, Klokkeblomst. Isl. bialla. Lap.
bjållo.
Bjærgning, Bjæring, s., Forraad,
Overflødighed. lei. biorg, Levnedßmid^
ler. Guds bjæring, Guds Velsignelse.
Bjærk, Bjærke, see Bjørk, Bjørke.
Bjødne, Mandsnavn.
Bjøn, Bjødn, s., Hanken paa en
Træ-Bismer, et lidet Stykke Træ,
hvoretter man holder Bismeren
medens man veier med den.
Bjønkjæx, s., Bjørnekloe (en Urt).
Bjønn, 6., Bjørn. Isl. bibrn.
Bjønna-bingsa, see Bingsa.
Bjønna-bær, s., Bjørnebær, Bram-
bær.
Bjønna-fell, s., Bjørnehuud, Bjørne
fell (til en Slæde). Isl. biarnarfeldr.
Bjønna-hi, s., Bjørnehi, Bjørnens
Vinterleje. Isl. biarnarhydi.
Bjjøns-ærva, s., en Hunbjørn, it. en
Jærv. Isl. (Br, Hun-Faar.
Bjørk, s., Birk, Birketræe. lei.
bjork.
Bjørka-maar, s., Birkemaar (et fiir
føddet Dyr).
Bjørke, s., Birkesaft. Isl. biarkan,
Frugt paa Birketræe.
Bjørkepors, Birkepors (Urt, betula
nana).
Bjørn, Mandsnavn.
Blaa-auga, see blaa-øga.
Blaa-bar, adj., ganske nøgen. Isl.
blåberr.
Blaabræe, s., Sneelaviner, Is som
aldrig tøer op paa Fjeldene.
Blaabær-Iyng, s., Riis, hvorpaa der
voxer Blaabær. Isl. blåbergjalyng.
Blaafattig, adj., arm, meget fattig.
Isl. blåfåtækr.
Blaagarn, s., fiint Garn, fim Traad.
Isl. blågarn.
Blaagum, Blaae-gomme, s., et Slags
Berggylte (en Fisk, labrus). Isl. bld
goma.
Blaahalse, e., en Vildand af samme
Slags eam de tamme Ænder. Isl.
blåkollr. See Gras-and, Stok-and.
Blaakall, s., en vild Andrik med
blaat Hoved. Isl. blåkollr.
Blaakall, adj., kold med klar Luft,
blaae af Kulde. Isl. blåkalldr.
Blaake, see Blaka.
Blaakoll, see Blaakall.
Blaakolle, s., Bloksbjerg. Sy. [ikkje
utfyllt].
Blaakraaka, s., Ellekrage (Fugl).
Blaalét, adj., blaae, blaaelig. lei.
bldleitr.
Blaa-luus, s., et Slags Luus, som op
holder eig paa Køer og Hunde. See
Veiter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
