Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Blotna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Blotna — Bokhylla
Blotna, v., 1. at blødes, gjennemblø
des, 2. at blive bange. Isl. blotna.
Bloug, see blyg.
Blout, see blaut.
810-vaak, s., Materie, blandet med
Blod, Ædder og Blod i Såar og Bylder.
lei. blodvogr.
Blovatn, 6., Blodvand. Isl. blodvatn.
Bloværk, see Blodværk.
Blyg, adj., bly, undseelig. Isl. bliugr.
See bliug.
Blygd, s., Undseelse, Kyskhed. Isl.
blygd.
Blygdas, v., at blues, at blive skam
fuld over. Isl. blygdaz.
Blygdlaus, blylaus, adj., üblue, ufor
skammet. Isl. blygdunarlaus.
Blygdsel, s., Undseelse. Isl. blygd.
Brik aav dceg blygdsli, drik til [Du]
ingen Undseelse mere har.
Blystra, see blistra, plystra.
Blysøkkje, s., Blylod at fiske med.
Isl. blysakka.
Blæa, blæe, v., hugge smaat i Sko
ven, igjøre lyst ved Løvsnit. Kommer
af blad.
Blægjen, Blejen, s., Knæfaldet ved
et Altar. [1824].
Blægta, v., flagre som et Lys for
Vinden. Isl. blakta, bevæge sagte frem
og tilbage.
Blæk-spruta, s., see Halder. Isl.
blekfiskr.
Blæma. s., Blegn paa Huden, it. en
Skamplet. Isl. blina, Blegn i Anisiigtet.
Blæsen, Blæse, s., en fremfusende
Taabe.
Blæsete, adj., blisset (om Heste).
Isl. blesotr. [1824].
Blæshoue, s., Pande. Isl. blesi, Blis
i Panden.
Blæsma, v., have Brynde, være i
Brunst. Isl. blæsma, brunstig.
Blæso, see Blæshoue.
Blæst, s., m-, Pralerie. Scot. blast.
Bløgta, see blægta.
Bløi, Bleig, see Blei.
Bløiren, adj., som let kan falde i
Graad. Isl. blaudr, frygtsom, feig.
Bløjt, Bløjta, s., Udiblødning, Gjen
nemvædning. Isl. bleyta, bleyti.
Bløjta, v., vaede, bløde, udbløde. Isl.
bleyta.
Bløjting [234: Bløjtning], s., see
Bløjt, Bløjta. Isl. bleyting.
Blømming, Pløming, s., Blomst paa
Træer og Buske; item den Tid, hvori
de blomstre. Isl. blomi, Blomsterflor.
[1824].
Bløra, e., Blære, Blegm, Vable. Isl.
bladra.
Bløyt, Bløyta, Bløyting, see Bløjt,
Bløjta, Bløjting.
80, s., Behov. Bruges blot i den
Talemaade, hava bo, have Behov. Æg
hæve inkje bo aa gjæra da, jeg be
høver ikke at gjøre det.
80, s., Bud, Budskab. Isl. bod. Styra
bo, at sende Bud, Budskab; ogsaa
gjæra bo.
Bobel, Mandsnavn.
Bodla, s., Bolle. Isl. bolli.
Bodla-dryk, s., Sviir. (See hos C.
Jensen) .
[Bodle, Pungen ved det mandlige
Lem. lei. bollr, Klode, Kugle. Scotsk
boule, rund. Teut. boghel, beughel,
curviatura semicircularis. 179, 9b.
Bodlestikka, den lønlige Lem hos
Mandfolk. 179, 9 b].
Bodn, s., Børa (plural, af Ban eller
Baun, et Barn).
Bodna-gaular, s. (plur.), smaae Ga
ver til Børa. See Gaular.
Bodvar, Bodver, Mandsnavn.
Boe, Bøe, s., et blindt Skjær. Isl.
bodi.
Boefjær, see Baarafjært.
Bog, s., Bov paa et Kreatur; plur.
Bogar, Bogar. Isl. bogr. Fram-bog,
Bov. Bakbog, Laar.
Bogje, Boga, Boue, s., en Bue. Isl.
bogi.
Bogje [1824], see Boue.
Bogkveite, s., Bogihvede. Isl. buk
hveiti. Bogkveite-gryns-grout, Bog
hvede-Gryns-Grød. Isl. Buk-hveiti
griona-grautr.
Boglægg, s., Bovbeen, den smallere
Deel af Forbenet paa et Kreatur. Isl.
bogleggr.
Bogna, see bokna, bøjes.
Bog-tree, s., Hialstræerne i et Sæle
tøj.
Bok, s., Bog. Isl. bok. Moes.-goth.
boka.
Bokbinnar, Bokebinnar, s., Bog
binder. Isl. bokbindari.
Bokhaldar, s., Bogholder. Isl. bok
halldari.
Bokhylla, s., Boghylde. Isl. bok
hyllur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
