Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brejhakka ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brejhakka — Brikka 299
Brejhakka, s., et Greeb, Møggreb.
Brejhove, brejhovete, adj., som har
bredt Hoved.
Brejing, s., Breden, Udspreden. See
breja.
Brej-kanta, adj., bredsømmet. See
Kant.
Brej-kjæfta, adj., bredmundet.
Brejkløfta, adj., bredkløftet.
Brejlagd, adj., bredlagt.
Brejlett, adj., som har bredt Ansigt.
Isl. breidleitr.
Breinæbba, breinæbbete, adj., bred
næbbet.
Brejnæbba, s., en brednæbbet And.
Brejnæsa, adj., brednæset.
Brejnæva, brejnærete, adj., som har
brede, store Hænder.
Brejsel, e., see Brejing.
Brejsia, s., Bredside, den brede Side
(om Fartøjer).
Brejskorre, adj., bredskaaren, til-
ekaaren.
Brejskugga, adj., bredskygget. See
Skugge.
Brejskuldra, adj., bredskuldret.
Brejslæa, s., Bredslæde, en Slæde
for 2 Personer.
Brejslægga, s., en stor Jernhammer.
See Slægga.
Brejspora, adj., bred i Sporet (om
Vogne), bred i Sporen, som har bred
Spor (om Fiske).
Brejstæmnt, adj., bred i Stavnen (om
Fartøjer) .
Brejtle-hove, s., et Rodskab at brede
Møg ud med paa Marken, et Møg-Greb.
Det er tregrenet: [1824]
Brejtle-skyar, s. (plural.), smaae
Skyer paa Himmelen i klart Veir. De
kaldes saaledes af brejtla, at brede
Høe, fordi disse Skyer ligne i Formen
Høe, som ligger udbredt paa Marken.
[1824: Brejila-skyar ~].
Brej-tænnt, adj., som har brede Tæn
der.
Brej-vove, adj., bredvævet. See
væva.
Brejtle-hove, s., et Redskab at brede
Spee. regale p. 389). Isl. breid-oxi.
Brekka, s., see Brækka.
Bremule, s., et Slags store Sælhunde
(phoca foetida). Isl. brimill.
Brende-not, s-, Nælde, Brændenælde.
Isl. notr, en Nælde. See Brcendenot.
Brenna, v., at brænde. Isl. brenna.
See brænna.
Bren-netle, Brennesle, s., Nælde,
Brændenælde. Isl. brenni-netla.
Brennhejt, adj., brændende heed.
Isl. brennheitr. See brænnhejt.
Brennsla, Brennsel, e., Brænden, Op
brændelse, Brænde. Isl. brensla.
Bresma, adj., brunstig (om Faar).
See blæsma.
Brest, s., Knæk, Brud, Knald. Isl.
brestr.
Brest, see Bræst.
Bresta, see bræsta, brista.
Brestete, adj., som har adskillige
Knæk, fuld afSprækker. Isl. brestottr.
Brest-kaal, s., Agerkaal.
Brev, Bræv, e., Document, Brev, Pa
pir. Isl. bref.
Brevsjunt, brevsynt, adj., som kan
læse Skrivt, skrivekyndig.
Brigda, v., forandre [Sehn.], item
gaae fra en Contraot. Isl. brigda, om
sitøde, tilintetgjøre, tilbagekalde en
Aftale ©Iler Overeenskomst. Isl. breg
da, brigda.
Brigda, e., see Brigde.
Brigda, s., see Brygda.
Brigdast, v., agte, skjøtte om. Mæg
brigdast inkje stort om dæg, jeg agter
Dig ikke meget, jeg bryder mig ©i
stort om Dig.
Brigda-veer, s., meget godt Vejr,
men eom snart forandrer sig. Isl.
vedra-brigdi, Vejr-Forandring.
Brigde, s., Forandring. [Schn.l. Isl.
brigdi.
Briis, s., sagte Vind, Vindflage.
Eng. breeze.
Brik, s., en Pige som bruger megen
Stads. Isl. brik, en malet Tavle.
Brik, s., en Bænk fyldt med Jord,
som bruges i Bøndernes Røgstuer for
Varmes Skyld; item Bænken ved
Døren eller det nederste Sæde i
Stuen. Sængje-brik, en Sengestok, det
forreste Sideitoræt i en Seng. Isl.
rumbrik, Sengebræt. Fota-brik, Senge
brættet ved Fødderne. Isl. brik, et med
maling eller Billedhuggerarbeide pry
det Bræt over, eller ved Siden af en
Seng. [1824].
Brikka, s., Tallerken, Præsenteer
tallerken, it. en Brikke i Brætepil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
