Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dokker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dokker — Draga 311
Dokker, see dekan.
Dolk, s., Patteglut, et lidet Drenge
barn. Sjæll. dolk.
Dolka, dolke, v., patte, die.
Doll, see Dull.
Doln, see Daaln.
Domallda var en Konges Navn i
Sverige i Oldtiden.
Dombe, Domme, Domt, Dumbe, [s.,]
Støv, Dy&t, Snavs, især det som drøf
tes af Korn.
Domilla, Fruentimmernavn.
Dommare, Dobmar, s., en Dommer.
Isl. domari. Svensk dommare. Lap.
dobmar, duobmar. A. S. domere.
Domme, see Dombe.
Don, s., Haandterdng, Arbejde, Sa
ger, Smaasager, forskjellige Ting tin
der een Benævnelse. Lap. don. Ang.
Sax. don. Sv. don, Redskab.
Dona, done me, v., haandtere, ar
bejde, bestille.
Dona, Done, s., Done, Fugiesmare.
Dondra, dona, v., buldre, larme,
brage. Isl. duna. Sv. dona. Hol. done.
Doning, s., Redskab, Værktøj. Sv.
don. Smiedoning, Smedde-Værktøj.
Donnefjeld, s., en Qværn, Mølle. Isl.
duna, buldre.
Dons, s., Hverdags-Skjørt. See Flyssa.
Dop, s., Dyppelse, Saus. Sv. doppa.
Doppa, v., dyppe. A. S. dyppan.
T. og Holl. doppen. Sv. doppa.
Dopper, adj., drægtig (bruges om en
Hoppe, som er med Føl).
Dor, s., m., et Instrument til at
gjøre Huller med i Metalplader, et
Durkslag. Er det bestemt at bruges
til kolde, ej opglødede Metalplader,
kaldes det Kald-dor.
Dora, v., gjennombore med be
meldte Redskab.
Dordi, Dordey, Fruentimmernavn.
Isl. Pordis.
Dorg, s., et Fiskesnøre, som slæbes
efter Baaden, medens den roes frem.
Isl. dorg. Jydsk dorg.
Dorga, v., at fiske med Snøre i en
Baad, meders der roes frem med
denne. I©l. dorga.
Dorma, v., sove. Isl. dorma. La
tinsk dormire.
Dos, Des, s., et gammelt, udslidt
Klædestykke, et gammelt Skjørt.
Doss, s., et gammelt, udslidt Klæd
rjingsstykke. See Dos, Døs.
Dossa, s., et stort, føert Fruentim
mer. [1824].
Chrsitie: Norsk Dialect-Lexicon. — 4
Dosse, Dossæ, &., et Skjørt. (Hard.
[1824] og Sogn).
Dot, &ee Daat.
Dott, &ee daatt.
Dotter, s., Datter. Isl. dottir. Goth.
dauhtar. A. S. dohtor. Sv. doter. Tysk
Tochter. Engl. daughter. Lap. daktar.
Dottermand, s., Svigerson. Isl. dot
turmadr. Sjæll. Dattermand.
Doua, see daua.
Doue, see Daue.
Doumask. s., Dagdriver. See Dou
ramp.
Douramaals-beel, s., Frokost-Tid. I
Almindelighed Kl. 8 om Morgenen.
Isl. dagverdarmdl.
Douraiwp, see Doumask.
Douren, s., Frokost, Davre. Isl.
dagverdr. See Daur.
Dova, s., Baglæiidene, Bagdelen af
et stort Kreatur. Isl. dof. Slængje
nokke åtte paa dova, at give noget til
paa Kjøbet, naar man kjøter en Hest.
Dove, s. (plur.), Fædre, som have
sammengiftede Børn.
Doven, adj., sløv, mat, følesløs. Isl.
dofinn. Hanna mi æ doven o: min
Hiaiand er følesløs (sover).
Dovna, v., at sløves, maltes, blive
følesløs. Isl. dofna.
Dovning, see Dugne.
Dovning, s., en ladi Person, en
Uvirksom, Sløv, Diwn. Isl. dofningi.
Draag, s., en kort Slæde, eller 2
Stænger at kjøre Tømmer paa, saa
ledes at Tømmerets ene Ende slæbes
paa Jorden. Sv. drog. Eng. drag. Lat.
draga. Isl. draga. See Drau, Støtting.
Draak, Drok, s. (pl. dræker), Pige,
Tøs. Isl. drægsli, eti uordentligen
klædt Fruentimmer. Scot. droich, en
liden uanselig Person.
Draap, see Drop.
Draapa, see Drepa.
Draat, &., Dræt, Fiskefangsit. Isl.
dråttr.
Draat, s., Fart, Træk. Isl. dråttr,
Trækken, Dragen. Draat i luften,
Skyernes eller Taagens Fart. See
Drægt, Drot.
Drag, see Dragsu.
Drag, s., det Reeb eller Toug, hvor
med man heiser et Raaseil op. Isl.
dragreipi, dragreip. Drag er ogsaa
Dragetøj til Hestene for en Vogn.
Draga, v., drage, bære, trække,
slæbe paa, rejse. Isl. draga. Draga
at, træikke til. Isl. draga at. Draga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
