Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drista ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drista — Drøpta-troug 313
Drista, v., driste, fordriste.
Dristleg, adj., duelig, ferm, rask.
Dristog [mmsbr.: dristag. 234: dris
tæg], dristug, adj., dristig.
Drit, s., Lort, Snaus, et skarnagtigt
Menneske. Menneskers1 og Dyrs Excre
menter. Saaledes Manna-drit, Ku-drit.
Isl. drit.
Drita, v., at gjøre sit Behov, skide.
Isl. drita.
Driten, dritinn, adj., skiden, ureen-
Dritord, s., stikkende Ord, Skam
flikker.
Driug, adj., drøj, som længe kan
tages af. Isl. driugr. Lap. driwkes.
Nordfr. dreeg.
Driugmælt, adj., drøit maalt (om en
Miil, Tøi etc.). Isl. driugr, drøj, mæltr,
maalt. [Leikanger i Sogn 1827].
Driva, v., drive, fremidrirve, jage,
kjøre Træelast paa Sneeføre. Isl. drifa.
Sjoen drive saa aaska, Søen driver,
gaiaer op i Støv, ligesom Aske. Derai
Drev, Sjødrev. Isl. drif-sior.
Driva, v,, at slaae, uddele Slag.
Driva te, at slaae til. Driva Ein vie
open, at slaae til En, saaat han falder
om og ligger paa Ryggen. [1824].
Drive, s., Vinterkjørsel.
Driv-qvit, drivandes qvit, adj., snee
hvid. Isl. drif-hvitr.
Drivt, see Drift.
Drog, see Draag.
Droga, s., Storm, Orkan. Paa Isl.
siges Vinden at være drægr, naar den
er saa stærk, at man neppe kan roe
imod den.
Drok, see Draak.
Dront, s., Skarn, Snavs.
Drop, Draap, s., Draabefald. Isl.
drop.
Dropalaus, adj., fri for Tagdrypdraa
berne, draabefrie. Isl. dropalaus.
Droparum, s., Draa,berum, det Rum,
ethvert Huus bør have frit til ali nrød
tage Draabefaldet. Isl. dropa-rum.
Dropat, adj., spættet, spraglet, med
ømiaa runde Pletter, haglet. Isl. drop
ottr.
Droppa, Droppe, Draapa, s., Draabe.
Isl. dropi. Sv. droppe. Scot. drap,
drappie.
Drot, Draat, s., Skyernes Fart, Træk
i Luften, Trækremmerne af et Sæle
tøj. Isl. dråttr, Trækken, Dragen.
Drot, Draat, s., see Bu-drot, Afdrot.
Drot, see Vabein.
Drothæv, drottehæv, adj., som vil
have Fingrene paa alle Ting.
Drottereim, s., Træk-Rem.
Drou, see Draug.
Drou-spy, see Draug-spy.
Drukjin, drukken, adj., beskjænket,
beruset. Isl. druckinn. Scot. drucken.
Drust, drustelæg, adj., rask, flink,
prægtig, ypperlig.
Drusting, s., en rask og brav Karl.
Dry, Drying, s., Dvælen, Ophold.
Drya, v., vare, udeblive, forlænge,
dvæle, nøle. Sv. drøja. Isl. drygia,
forlænge, dirøje.
Dryg, see driug.
Drygsmaal, s., Tilstrækkelighed,
Overflod, Udsætlelse, Forhaling.
Drying, see Dry.
Dryk, Drykjen, s., Drikken, Sviir.
Isl. dryck, drycka, dryckia.
Drykja-kanna, s., Ølkande. Isl. dryck
iar-kanna.
Drykja-skaal, s., en Skaal ali drikke
af. Isl. dryckiar-skdl.
Drykkir, s., medicinske Draaber og
Mixturer. See Fridrykkir.
Drypa, driupa, v., at dryppe. Isl.
driupa, dreipa. Sv. drypa.
Drægt, s., Fremskridean, Fart. Maa
nin e kommen sceg i drægta, det er
begyndt at blive lys Maane. See
Draat.
Dræng, s., Tjenestekarl, Dreng,
Mandsperson under 14 a 15 Aar. Isl.
drengr, en Hofbetjent, Drabant.
Drængjestova, s., Kammer for Tje
nestekarle.
Dræng-kall, s., Pebersvend.
Drængskaip, s., Mands-Sind, mande
ligt Sindelag. Isl. drengskapr.
Dræpa, v., at dræbe. Isl. drepa.
AngKsax. death-drepe, Drafb.
Drøa, drøe, v., give en sagte Lyd
fra sig (bruges især om den Lyd,
Aandedrættet hos e<t sovende KreatuT
giver).
Drøfting, s., Drøftning, Kornets
Rensning, it. et Drøltetrug.
Drøla, drøle, v., nøle, være lang
som. Isl. drøsla, gaae langsomt.
Drønn, s., Drøn, stærk huui Lyd.
Isl. drunr, drynr.
Drønnia, drønna, v., drønne, brøle.
Isl. drynia.
Drente, see dranta.
Droplet, droplete, see driplete.
Drøpta, v., drøfte, rens© Korn.
Drøpta-troug, s., Drøfie-Trug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
