Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Følla ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Følla — Førleik
Følla, v., føde Føl (om en Hoppe).
Sv. fola. Isl. fylia, bedsæikke en Hoppe.
Følla-bælg, s., de>t Næt eller den
Hinde, som omgiver et Føl i Moders
Liv. Isl. belgr, Vom, Bug, BæUg. [1824].
Føll-full, adj., som er med Føl. Isl.
fyl-fullr. See følltung.
Føll-goupe, s., et Slags Loss (fiirfød
det Dyr, lynx).
Føll-tung, adj., at en Hoppe er dræg
tig, med Føl. Isl. fyl-fullr. See foll
full.
Følongje, s., Føl. Isl. fyl, Føl, ungr,
un.2.
Fønne, see Fodn.
Før, fær, duelig, beqvem, i Stand
til. Isl. fær. Æg æ inkje før te, jeg
er ikke i Stand til. (Bruges iweest i
Sajmmensætning med andre Ord, saa
som: flakfør, vikafør).
Før, føre, for, en Partikel, som sæt
tes foran andre Ord, saaledes forakta,
førebjoa, førbryta, etc.
Før, føre, præp., for, foran, forme
dielist, dstedetfior, før. kl. fyri. Sv. fore.
A. S. fyre. Føre dag, før Dag. lei. fyri
dag. Før lite, før Ute sia, for kort Tid
siden. Isl. fyri litlu. Væra føre sæg,
at være .rask, kunne tale og handle
uden Tilbageholdenhed.
Føra, v., føre. Isl. færa. Føra fram,
opfostre, underholde, fuldføre. Isl.
færa fram. Føra ne, spildie. See føjra.
Føraa, v., forskaffe sig Livs-Ophold.
See Føderaad.
Førdag, s., FoTgaars, Dagen før
igaar. Isl. fyrridag.
Føre, s., Føre, Vejens Beskaffenhed,
især om Vinteren paa Sneen. Isl.
færd. Sv. fore.
Førebjoa, see forbjoda.
Førebit, Førebisk, s., den Mad, som
nydes idet man staaer op. [1824].
Førebo, Førebor, e., Varsel, Tegn
paa tilkommende Ting. Isl. fyribo
dan, fyriburdr.
Førebu, see Forbo.
Førebærast, v., forekomme, synes
som, synes at kunne erindre.
Førebøn, s., Forbøn. Isl. fyribon.
Sv. forbon.
Føre-fall, e., Sneevejenes Aftagelse,
Førets Forværrelse formedelst Sneens
Optøen.
Førefarande, adj., foregaaende. Isl.
fyrifarande.
Føregangar, s., Forgjænger, For
mand, et Væsen, som menes at gaae
foran visse Mennesker som en Skyds
engel. Sv. foregångare. Stee Ettegangar.
Førekalla, v., fremkalde, tilsige. Isl.
fyrikalla, stævne.
Førelestr, s., Forelæsning. Isl. fyri
lestr.
Føremann, s., Formand. Isl. formadr.
Sv. forman.
Føremon, see Formon.
Førerenna, v., løbe foran. Isl. fyri
renna.
Førerennar, s., Fcrløber. M. fyri
rennar.
Føre-rum, s., den forreste Deel af
et Fartøj. Isl. fyri-rum.
Føresaagn, s., Forudsigelse, Spaa
dom. Isl. fyrisogn.
Føresee, iørsee, v., forudsee, forsyne
sig. Sv. forese.
Før[e]seed, adj., forseet, forsynet.
Føreseen, adj., forudseet. Isl. fyri
siedr.
Føreseja, v., forudsige, spaae. Isl.
fyrisegia. Sv. foresdga.
Føresjaa, v., forudsee. Isl. fyrisiå,
ForsiigtighedL
Føreskriva, v., foreskrive. Isl. fyri
skrifa.
Føreskrivt, s., Forskrift. Isl. fyri
skrift.
Føresyn, s., Mønster, Exempel. Sv.
foresyn. See Liknelse.
Føresætta, v., foresætte. Sv. fore-
såtta.
Føretaala, v., Overtalelse, Forma
ning. M. fortaulo, Overtaielse (Spee.
regale). [Sehn.]. Fortolur, plur., Over
talelser.
Føretaka, v., foretage. Isl. fyritekt,
Foretagendie.
Føretækt, s., Foretagende, Beslut
ning, Forsæt. Isl. fyritekt.
Føreviis, adv., betænksom, som vel
overvejer Følgerne af sine Handlin
ger førend han handler.
Føre-ætlan, s., forudfattøt Beslutning.
Isl. fyrirætlan.
Førgjæra, see forgjæra.
Førkja, Fyrkja, Forkja, s., Pige, et
løsagtigt Fruentimmer, et besvangret
ugift Fruentimmer, Landstrygerske
(ogsaa et Skjeldsord) . See Fark.
Førlaata, v., forlade, ’tliilgivie. Isl.
fyrilåta. Sv. forlåta.
Førlaatelse, Førlaating, see Forlaa-
telse, Forlaating.
Førlejk, e., Tykkelse, Førhed. Isl.
færleikr, Styrke. Sv. forlek, id.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
