Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gogjævane(s) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gogjævane(s) — Gov 363
Gogjæyane(s), see gogjærande. Isl.
gcefr, bøjelig, blødi
Gogl, see Gagl.
Gogn, Gogna, s., et Redskaib, hvor
med man. slaaer Fiskesnører. Isl.
goggr, en Fiskekrog, gogn, RedSkaib.
See Knot, Hoft.
Gogupipa, adj., tossegod.
Gohejt, s., Godhed. Sy. godhet.
Gohjartat, adj., godihjertet. Sy. god
hjertad.
Gokje, s., see Adbor.
Gokjynt, adj., som har et godt
Rygte, som er fordeelagtigen bekjendt.
Isl. godkunnr.
Gol, s., see Gul.
Gola, v., at blæse. Isl. gola.
Gola, s., see Gul.
Golaat, Golæte, s., Spøg, uskyldigt
Spøg, den Lyd, som Dyr give fra sig
naar de ere venlige.
Golaaten, adj., mild, lem-fseldig, spø
gefuld, venliig. lei. godlåtr.
Golv, s., Gulv. Isl. golf. Lap.
guelpe. Siv. golf.
Golv-stein, s., Gulv-Steen. Isl. golf
steinn. Sy. golfsten.
Golæg, adj., storagtig. Isl. golegr,
stadselig, prægtig.
Gom-bejn, s., det yderste Been i en
Finger, it. Ganeibenet. Isl. gombein.
Gomeine, Gomænne, s., et godt, et
enfoldigt Menneske. Isl. godmenni.
Ggsaia iet Drog. lei. gufumenni. Seot.
gomeril. Fr. goimpre. [1824: Gomeine,
6., et godt Menneske. M. godmenni].
Gomma, Gomme, Gumbe, s., Melk-
Ost med Eggablommer og Smør i (en
Ret). Isl. gumma, at fraadlse.
Gomma, Gomme, s., Hustrue, en gift
Kone. Sy. gumma, en gammel Kone.
Gomma, see Gomme.
Gomma, Finger-gomma,s.,det yderste
af en Finger. Isl. gomr, det yderste
Leed i Fingeren.
Gomme, s., Gane. Isl. gomr. Lap.
guobme, Svenislk gom.
Gomd, Gomoi, Gomor, s., Bedste
moder.
Gomp, s., Rumpe, Gump, BagdeeL
Isl. gumpur. Sy. gump. Gompfinna,
Balefinne (hos Fiske)*. Sy. gump-fena.
Gom-rejta, Gom-rejte, s , Såar paa
Munden, en såar Mund.
Gomænne, see Gomejne.
Gonat, Godnat, en Hilsen, naar man
skilles ad om Aftenen1; egentlig god
Nat! Lap. gonat.
Gople, s., see Mannæte.
Gople, »., bredbladet Klokke (en
Urt, campanula latifolia).
Go-quå, ©cc Qua, Quae.
Goraa, s., Goderaad (et Slags Bak
kelse). Sy. gorå.
Goraa-jam, s., Kagejern til at bag©
goraa. Siv. gorås-jern.
Gorr, s., Føden i den første Mave
pøa drøvtygigende Dyr; item alt det
som er i Tarmene. Isl. gor. Sy. gorr.
Gorre, s., en liden Dreng, en næs
vi’& Pog.
Gorrfuru, s., løs og svampet Fyrre
træe.
Gorr-knota, see Gorr-nøkle.
Gorrnøkle, see Troll-skot, Bue-stein.
Isl. gorhnikill.
Gorr-paase, Gorr-ungje, see Skidt
ungje.
Gorrsp[r]ængja, v., sprænge (en
Hest). Sy. gorrspranga.
Gorrsprængt, adj., sprængt, drevet
over Kræfterne (om en Hest>.
Gorstingja, v., at stikke et Kreatur
saa at Gor-ret kommer ud.
Go-saan, Go-son, s., Sønnesøn, Dat
tersøn.
Goskleg, gosleg, goslæg, adj., god,
godmodig. Sy. godsint.
Goskleghejt, Gosleghejt, Goslæghejt,
e., Gadheid, Godmodighedl
Got, Gaat, s., Fiske-Rogin, Fiske-Æg,
Fiskeleeg. Isl. got, gota.
Gotaar, en Skaal, som bruges maar
man drikker Nogen. til. Skal vel være:
godt Aar.
Got-bor, see Gaatbor.
Gotn, see Gaat.
Gotruen, gotruendes, adj., troeskyl
dig, godtroende. Sy. godtrogen.
Gott, see Gaat.
Gotla, s., en Hylde. Sengje-gotto,
Bors-ende-gotto, Hylidien over Sengten
eller Bords-End’en. Isil. kola, en lMten
Alfdielimg eller Krog i et Hoius. [1824].
Gottebam, Gottebadn, s., et godt
Barn.
Gotten, gaaten, adj., siges en Fisk
at være naar den har gydt (skudt)
Rognen fra sig, og altsaa er mager.
Eng. skolten. Isl. gota, Rogn, gotungr,
en Huntonsik efterat den har kastet
Rognen.
Gov, gau, adj., snild, opfindsom,
klygtig. Isl. gautr, en sniM, opfind
som Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
