Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Houggert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Houggert — Hovmannsfat 387
Houggert, s., Noget, som i sit Slags
er stort. Sy. huggare.
Hougstr, s., Hugst, det Arteide at
hugge.
Hougtekinn, adj., indtagen i en
Haug ai underjordiske Væsener. Isl.
haugr, Høi, og tekinn, tågen.
Hougtusse, s., en tosseit Person.
Kommer formodentligen af det Is
landske haugr, en Houg, og puss, et
Dumhiovedi; fordi Ainnuen har dten
Troe, at Troldiene, som boe i Houge,
undertiiiden stjs&lie amialae Børn bort,
og lægge deres megeit tossede Børn i
Mines Sted. [1824].
Houk, is-, Høg. Isl. haukr. Lap.
hauka. Nordfr. hafk. Angs. hafoc.
Eng. hawk. See Hauk.
Houka, see jua.
Houking, s., Hujen. Lap. juoikem.
Seie Juing.
Houlous, see hovelaus.
Houlæggja, see hoglceggja.
Houmæl, see Huelåg.
Hous, s., Hjerneskal. Isl. haus.
Housebejn, s., n., Haføbeen. Scot.
hausebane.
Houspræng, see Hovespræng.
Houst, s., Høst, Efteraar. Isl. haust.
Sy. host.
Housta, houstna, v., lakker mod
Høsten. Isl. hausta. Sy. hosta.
Houst-aann, s., den travlesite Høs
tens Tid. Isl. haust-annir, Høstar
beide.
Houstad, s., Etikemand. Al hov,
Kjerlighed, og staddr, stiillestaiaiende.
See Hogstall.
Houstbær, adj., som skal kalve om
Høsten [1824] (om Køer).
Houstupa, see hovestupa.
Houstvér, e., Høstveir. Isl. haustvedr.
Houtusse, see Hougtusse, Hougbok.
Houvde, see Hove.
Hov, see Haav.
Hov, see Haa, Hoe.
Hova, hove, see haava.
Hovd, s., et Forbje<rg. Isl. hofdi.
[1824]. Nordfr. hovd.
Hovdagavl, s., det Bræt som er ved
Hovedet i eau Seng. Isl. hofdafjbl,
hofdalag, -brik. [1824].
Hovde, s., Øjet (et krumibøiet Træe)
i et Reeb, som bruges til at binde
Læs fast paa Slæder og Vogne.
Hovdyr, s., et Dyr, som har hele
Hove Omodsat Klovdyr, som har Klo
ver). Isl. hofdyr.
Hore, Høve, s., Hoved. Isl. hofud.
Se hewid. A. S. heafud. Lap. åiwe.
Fnis. hdved. Sy. hufvud.
Hovebraat [1824], see Haavebraat.
Sy. hufvudbråk.
Hovebuna, s., Hovedtøj, Hovedpynt.
M. hofudbunadr. Sy. hufvudbonad.
Hovebol, Hevebøl, &., Hovedbøl,
HJovedjgaiard. Isl. hofudbol, alf hofud,
Hoved1, og byli, en Gaard piaia Landet.
Hovegjær, see Haavegjær. Sy. huf
vudgård.
Hovehar [soleis], »., Hovedlhaiar. Isl.
hofudhår. Sy. hufvudhår.
Hovekop, s., Svindel. Isl. hofud,
Botved^ kopa, Svækkeilse.
Hovelag, Hovdalag, s., dem Ende af
Sengenv hvor man lægger Hovedet.
Isl. hofdalag. Sy. hufvudlag.
Hovelous, adj., hovedløs. Is1!, hofud
laus. Sy. hufvudlos.
Hovemann, s., Hovedmaaid.. A. S.
heafodman. Isl. hofudsmadr. Sy. Tmf-
Hovespræng, s., Hovedpine. Isl.
hofud, Hwed, sprengt, Sprængen.
Hovestå, Høvestå, e., Hovedstad. Isl.
hbfudstadr. Siv. hufvudstad.
Hovestor, adj., som har stort Hoved.
Isl. hofudstor.
Hovestup, adv., hovedkulds. Sy. huf
vudstupa. 9ee houastup.
Hovestupa, v., falde hovedkulds.
Isl. steypa.
Hovestykkje, s., Hovedstykke. Isl.
hofudstyeki. Sy. hufvudstyeke.
Hovestærk, adj., stærk i Hovedet,
som ikke lei svimler.
Hovesvime, Høvesvime, s., Hoved
sviimimel. lei. hofudsvimi.
Hovety, e., Hovedtøj, Hovedpynt, den
Deel af Hestetøjet, soon omgiver Hes
tiems Hoved. lei. hofud, Hbvedi, ty, Tøj.
Sieie Huelag.
Hovetyngsl, s., Hovedpine. Isl. hofud
pyngsl.
Hoveværk, Høveværk, s., Hoved
pine. Isl. hofudverkr. Se. hedeverk.
heafod-waerc. Sy. hufvudvark.
Hove-ør, adj., forvirret i Hovedet.
Sy. hufvudyr. Isl. hofud-orar, Afsira
digihed.
Hovlar, see Haffold, Havold.
Hovmann, Haamann, s., Fuldmæg
tig, Skriverkarl, et Fruemtimmer, som
selv vil raade.
Hovmannsfat, s., et selvraadigt Fru
entimmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
