Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hæsgje ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hæsgje — Høgtimbra 393
Hæsgje, Hæsje, Hæsja, s., en Sam
ling af opreiste ii Jiordlen fæstede og
indlbyrdies sammenbundne Stænger,
paa ihvilkie Græs oplhængeßi, for at tør
iree. lei. hæs, Dynge. Lap. hdssen.
Sy. hæssja.
Hæsja, hæsje, v., at hænge Græs i
Hæsjer.
Hæsje-staur, e., Pæl eller Stage,
som sætte® i en Hæsje.
Hæsje-tro (-trove), s., en tynd Stang,
som bindes paa tvers over d© i Jor
den nedsatte Hæsjestaure, for at holde
disse sammen og hænge Græsset paa.
Hæstdags, s., Middag, højest© Dag.
Isl. hddegi.
Hæstnot, s., Midnat, højest© Nat.
Hæt, adv., knap, neppe.
Hæv, adj., duelig, arbeidsom, god,
from. Isl. hæfr, beqviem.
Hævd, s., Gjødsel. Svi hcefd.
Hævda, v., gjøde, gjødsle. Sy. hæfda.
Hævda, adj., gjødet, gjødslet.
Hævdalræk, adj., som fordrer megeii
Gjødsel (om Jord eller Ager). [187a
Stavanger 1832].
Hævel, Hæve, s., Haandfanget, hvor
efter et Vandspand løftes og bæres.
lei. halld, hallda, hæll. Sy. hdfvel,
Løftestang. See Hav. [1824: Fate,
Hævel, Hald, Hav, subst., Haandifian
geit — hæll].
Hævel, s., et Flod eller Dmbl, som
fæstes til et Tong paa Midten af ©n
Nod, for at lette denne i Våndet. Isl.
hefill, en Tings Opløftelse.
Hævja, v., hæve, opløfte. Isl. hefia.
Hævl, Hævell, s., Høvl. Isl, hefill.
Sy. hyfvel.
Hævla, v., høvle. Isl. hefla. Sy.
hyfla.
Hævla, v., rebe Sejl, og figurlig, bes
vare, befrde for Skade. Isl. hefla.
Hævlspon, 9., Høvlspaan. Sy. hyf
velspdn.
Hævltaan, s., Høvljern. Sy. hyfvel
tand.
Hævlæg, adj., duelig, ferm. Isl. hæfr.
Hævne-veer, s., hers-kende Vejr om
Vaaren, af samme Slags som det, der
har hersket den ftoregiaraiendie Hø&t.
Hævngirig, adj., hævngjærrig. Isl.
hefnigirugr. Sy. hdmdgirig.
Hævver, adj., uduelig, svag (bruges
især om Byg, som er formeget blandet
med Havre).
Høg, adj., høj. Isl. har. Scot. heigh.
Sy. hbg.
Høgbeina, adj., højbenet. Isl. hå
beinn, hdbeinottr. Sy. hogbent.
Høgbor, s., Højbord, det fornemste
Bord i et Værelse. Isl. hdbord.
Høgbora, adj., højbordet, som ligger
højt paa Våndet (om Fartøjer).
Høgd, s., see Hovde. Scot. height.
Høgd, 6., i., Højde, Farhøjninjg, Etage,
det højesfø af Noget;. Isl. hæd. Sy.
hogd.
Høgdag, s., Middag. Isl. hådegi.
Høger (comp. af høg), højre. Sy.
hogre.
Høgfarma, adj., som har høj Dæks
last. See Farm.
Høgfjælla, adj., høLfjeldet’.
Høgfør, adj., høj, stærk, magelig,
doven.
Høgiøtt, adj., højibenet, laimgbeiret.
See høgbeina.
Høgga, høggja, v., hugge. See hogga,
hougga.
Høgliva, adj., højmiavet, højMvet,
Høglæg, see høgfør.
Høglærd, adj., højlærd. Sy. hogldrd.
Høgmaga, adj., højmavet. Sy. hog
magad.
Høgmessa, &., f., Højmesse. Sy. hog
me&sa.
Høgmot, s., n., Hovmod. Sy. hog
rnod.
Høgmæle, s., n., almindelig Omtale.
Isl. hdmæli.
Høgmælt, adj., højrøstet. Sy. hog
mdlt. Isl. hdmceltr.
Høgna, s., en høj Bjergryg.
Høgna, v., tåge til i Højde, forhøje,
højne. Sy. hoja.
Høgra-hand, s., høiire Haand. Isl.
hcegra-hond.
Høgrejst, adj., af høj Rejsning. Isl.
hdreistr.
Høgrou, adj., højrød.
Høgstar, see Høgsæte.
Høgstdag, see Hæstdag.
Høgstdagslejte, s., Middagssitunden.
Høgstnot, see Hæstnot.
Høgsummar (-submar), s., høj Som
mer, den bedste Sommertid. Isl. hd
sumar.
Høgsæte, s., Højsæde. Isl. hdsæti.
Sy. hogsdte.
Høgti, a, Højtid, Fest. Isl. hdtid.
Sy. hogtid.
Høgtideleg, adj. og adv., højtideilig.
Isl. hdtidlegr, hdtidlega. Sy. hogtidlig.
Høgtimbra, høgtømra, adj., højt op
ført af Tømmer. Isl. hdtimbradr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
