Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kaal-brand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaal-brand — Kak 407
Olie, som drypper ned af Lampen. Isl.
kola, Lampe.
Kaal-brand, Kol-brand, s., en Brand,
brændende Kul. Isl. kolbrandr, et
eneste Kul.
Kaale, s., et Slags Grødi Isl. kassa,
tynid) Meelgrød af Vand.
Kaal-mila, see Koll-mila.
Kaalna, see kaldna.
Kaane, s., Høvlepaan, Knivspaan.
See Kaare.
Kaane, Kaanna, Konna, s., Hustrue,
Kone. Gl. Tydsk chone (Mlblel.-Lied).
M. konu, kona. Grønlandsk og Sy.
kona. Lap. konno, kånno,
Kaane-evne, s., Fæstemøe. Isl. quo
nar-efni. [1824].
Kaar, s., Føderaad, en viss betinget
aarlig Afgivt af en solgt eller afstaaet
fast Ejendom, for visse Personers
Levetid. Isl. kor, Vilkaar. See Vil
kaar, Levakaar, Folge.
Kaara. v., kaare, vælge. Isl. Icéra.
Nordfr. kere. Sy. kora.
Kaara-kaane, Kaara-mann. s., en Kone,
en Mand, som har betinget sig Føde
raad af en fasit Ejendom!. See Kaar,
Vilkaarskaane, Vilkaarsmann.
Kaarb, s., Sy. korf. See Korb.
Kaare, see Kaane.
Kaarfæssa, v., gjøre sig til gode,
gotte sig. Isl. kor, Valg. See kaarnosa.
Kaariiin. adj., kaaret, valgt. Isl.
korinn.
Kaarnosa, v., gotte sig, gjøre sig til
gode. Isl. kor, Valg, hnoss, Lækker
bidsken, en kostbar Ting.
Kaars, Kaas, Koss, s., Samling af
Grene og Løv, som skal brændes til
Braate; en tilsaaet Braate. Isl. kos,
Samling, Dynge, kasa, dynge sammen.
Kaasa, v., sukke. Isl. quasa.
Kaasavedde, s., en Dreng, som intet
har lært^ en forkjælet Dreng. Isl.
kossa, kysse, vettugr, en Ting, som
duier til Intet.
Kaaskin, s., et Kjæle-Navn, især til
Børii’ eller unge Folk. Isl. kos (i Sam
mensætninger), udvalgt, god, og kynd,
Alfkom.
Kaat. adj., glad, munter, overgaven,
gejl. Isl. kdtr. Sy. kåt. Kaathejl,
Kaadhed, Gejlhed. Sy. kåthet.
Kaat, see Kott.
Kaate, Kote, s., Knude, Gevæxt paa
Træer. Sy. kota, Knude.
Kaav, s., Kalv.
Christie : Norsk Dialect-Lexicon. —10
Kaara, s., Seng, ogsaa et Kammer,
Kapel, det Sted, hvor Halmen lægges
i Laden. Isl. kofi, Hytte.
Kaavan, see Kaavcßre, Kova.
Kaaredans, Kaavefus, see Kalva
dans.
Kaavren, kovren, adj., kruset. Isl.
kogradr.
Kaavære, e., Skjødehund. Isl. ko
varni, kovan. See Kaavan.
Kabbe, s., et lidet, med 3 Huller
gjennemboret, Stykke Træe, igjennem
hvilket løbe tynde Snører, hvormed et
Raaesejl for en Baad nedentil fæstes
til Masten medens det bruges. See
Friar.
Kabrete, s., et Slag® tyk Vælling,
kogt af det Rundfald, som bliver til
bage naar man har kogt Skjør-ost,
og af Møssen af Sød-ost.
Kabret-skyar, s. (plur.),smaae Skyer
paa Himmelen i klart Veir, af kabrete
(Norsk), Bundfald efterat man har
gjort Ost. [1824]. Paa Lap. er kåbre
tet, at rulle sammen. See Brejlle
skyar, Nekje-slcyar.
Kad, Kadde, Kadl, see Kall, Kald.
Kadla, v., see kalla.
Kadna. s., Kande. IsL og Sy. kanna.
Lap. kadno.
Kadnagjytar, see Kannegjytter.
Kadna-maal, s., Kandemaal. Sy.
kannamåt.
Kadnastøpar, s., Kamde&tøberi. Sy.
kannstopare.
Kadnatals. adv., kiandeviis. Sy. kann
tals.
Kadreya,, v., svømme om paa Søen,
udera at komme til bestemt! Sted. Holl.
kadraayen, reise omkring imellem
Skibe for at sælge Fødevarer.
Kag, Kagge, s., en Hob Høe eller
Halm, en Busik. fei. kackilldi, Klump.
Kagga, Kagge, s., Ankerbøje, it. ©t
lidet Foustage, en Dunk. Isl. kaggi.
Engl. kag, keg. Laip. kagga. Sy. kagge.
Kagga, v., blive opblæst, tykmavet,
især af formegen Mad, blive frugtsom
melig. Isl. koggull, Klump, koka, sluge
i sig. Lap. kågnetet, indtiage stort
Rum, kaikot, Bugvrid.
Kaggeleg, adj., tyk, tykmavet, frugt
sommelig.
Kaja, Kaje, s., Allike (Fugl, corvus
monedula). Isl. kioi. See Kaa.
Kak, s., Lort, Skarn. Lap. kakker.
[1824]. See kakka.
Kak, s., Kar, Bøtte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
