Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kanelebørk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kanelebørk — Kara-løn
410
Kanelebørk (-baark), s., Kanelbark.
Isl. kanelborkr.
Kangel, s., Klase. Vide Kongel.
Kangl, s., Trætte, Uenighed, Strid.
Sy. krangel. See [ope rom].
Kangla, v., ideligen gjentage det
samme, ogsaa kjævle. Scot. cangle.
Vide ævla, krangla.
Kanifas, s., grov Sejldug. Sy. kan
fas. Fr. canevas. Holl. kanefas. Kani
fas-bot, en Lap alf Sejldmg, under en
Træeteen, til1 at tætte Rævner i Par
tøjer.
Karm, s., Vedkjendelse af en Ting,
eller Paastand om samme. Isl. kanni,
Andeel. Nordfr. kan’, Kjendemærkie.
Karm, s., Kjendemærke. Nordfris.
kan’.
Kanna, s., see Kadna.
Kanna, v., ai; paastaae, tilegne sig;
it. beskylde. Isl. kunna, kjende, &tun
dlom at beskyldte. Kannas me eller ve,
kjendes ved, vedkjende sig Noget. Isl.
kannaz vid. Sy. kannas vid. [1824:
Kannas me ~].
Kanna, v., undersøge, eftertælle,
forstaae, vide. lei. kanna. [Æg karm
kje da! er i Søndifjord et almindeligt
Udraab, som bruges naar man vil til
kjendegive Forundring over Noget, om
trent som naar man siger: besynder
ligt! [Friaa [ : 189 a og 193 h Sunn
fjord 1845].
Kannegjytter, s., Kandestøber. Holl.
kannegieter.
Kanne-stol, s., en gammeldags Bord
fod med Hylder og Skab i. Paa Isl,
er kant, noget fremstaaende paa en
Ting, log stolar, Fødder. [1824].
Kannastøpar, see Kadnastøpar.
Kanskje, adv., kanskee, maaskee.
Isl. kannské. Lap. kanske.
Kant, s,, Kaaut. Isl. kantr. Sy. kant.
Væra paa kant, være fortrædelig, over
given eller have sig en Perial.
Kanta, v., kante. Isl. kanta. Kanta
paa sæg, gjøre Krumspring.
Kanta, adj., kantet, som har Kanter,
sømmet, betbrænimeit. Isl. kantadr.
Kantar, Kanter, e. (pl.), Kniplinger.
Formoderjtl. af Isl. kantr, Kant, fordi
de anbringes paa Kamten af Tøj.
Kanutter, Selskabsbrødre, Kamme
rater. Holl. kornuit, Kammerat.
Kap, s., Fangst, Bytte, Kaperie. Sy.
kap. Vara te kaps, tjene paa en Kaper.
Kåpa, v., kapre. Sy. kåpa.
Kapar, s., Kaper. Isl. kapari. Sy.
kapare.
Kapfus, adj., kappelysten.
Kapmella, s., en Løbeknude, Rende
knude. Isl. kappmella. [1824].
Kapp, s., Strid, Kappen. Isl. kapp.
I kapp, adv., omkap. Sy. i kapp.
Kappa, s., Kappe. Isl.. kåpa. Sy.
kappa. Lap. kapo.
Kappas, v., kappes. Sy. kappas.
Kappga, v., gaae omkap.
Kappkjøra, v., kjøre omkap.
Kaippkjørar, s., En, som kjører om
kap, Kapkjører.
Kappkjøring, Kappkjørsel, s., Vedd©
kjørsel. Sy. kappkorning.
Kapplyga, v., lyve omkap.
Kappløjpa, kaprenna, v., løbe om
kap. Sy. kaprdnna.
Kapipløjpar, s., Veddeløber^
Kappria, v., ride omkap. Sy. kapp
rida.
Kajppriing, s., Vedderidt. Sy. kapp
ridning.
Kappsegla, v., sejle omkap. Sy.
kappsegla.
Kappsegling, &., Veddesejling. Sy.
kappsegling.
Kappsipring, s., Veddeløb. Sy. kapp
springning.
Kappspringa, v., løbe omkap. Sy.
kappspringa.
Kappsømma (-sømja), v., svømme
omkap. Sy. kappsimma.
Kapipsømming, s., Veddesvømning.
Sy. kappsimming.
Kapsam, adj., kappelysten, trætte
kjær. Isl. kapsamr.
Kapsæd, s., blandet Sæd, blandet
Sædekorn.
Kar, s., Karl, voxen Mandsperson.
Isl. og Sy. karl.
Kara, v., sitræbe, gjøre sig Umage.
Kara sæg fram, slæbe sig frem.
Kara, s., Skrabe, Rage.
Kara, v., rage, skrabe sammen,
karde. Isl. karra. Sy. kara. Kara ihop
i ommen, skrabte Gløderne sammen i
Ovnen. Kara varmen, tildække Ilden
paa Skorstenen med Aske.
Karahjerte, s., Mamdsmod, M2nds
hjerte. Sy. karlahjerta.
Karakjæp, see Karastikka.
Kara-kjær, adj., karlekjær, lysten
eiter Mandfolk.
Kara-lag, s., Karlelav, voxne Karies
Lav eller Sammenkomsit.
Kara-løn, s., en voxen Karis Løn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
