Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lauga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Lauga — Lauvblå
Lauga. v., see laua.
Laugn [1824], s.. see Logn.
Lauk, s., Løg. Isl. laukr. Sv. lok.
Lauk, Lauken, Leuken, s., Navle,
Navlestræng. Isl. låg, Fordybning;
lokr, Naget som hænger ned; loka,
LukkeIse, Skaadde.
Lauksæng, s., Løgbed. Sv. loksång.
See Løksæng.
Laukæpple, s., Løgæble. Sv. lok
apple. See Løkæpple.
Laup, Loup, Løjp, s., en Kurv, Løb,
ogsaa et Maal paa Jordegods. En laup
(Løb) Smør er 72 Mrk. eller en Vog
Smør (det formen almind©lii:gste Spe
cies af Staatteskyld i Bergens Stift).
M. laupr. Jydsk løb. Laup kommer
nok dieraif, at mian tog Barken rune af
Træet, satte Bund dieri og Iremfbriagte
Landskyld-Smørret deri, vide C. Jéns
siensi Dictiionarium. See Løb.
Laup, Løjp, s., Løb, Rinden, it. sam
menløben Melk. Isl. hlaup.
Laupa, løjpa, v., løbe, rende. Isl.
hlaupa. Lap. lappet. Se. lap, loup.
Nordfr. lupe. Sv. lopa. Mjølkin laupe
(løype), Melken løber saimmen. Isl.
mjolkinn hleypr. Lap. melke Idppi.
Laupen mjølk, sammenløben Melle.
Isl. hlaupin miolk.
Laup-aar, s., Skvidaar. Isl. hlaup-dr.
Siee Lovbor-aar.
Laup-aars-dag, s., Skud-Dag. Isl.
hlaupårsdagr. See Lovbors-dag.
Laupar, s., Løber, Landstryger. Isl.
hlaupari. Sv. lopare.
Laupar-bikja, s., en Hund som ikke
holder sig til sit Hjem. Isl. hlaupari,
Landistryiger.
Lauipar-eld, s., Løbeild. Sv. lopar-
eld.
Laupar-hund, see Laupar-bikja.
Laupar-tous, s., Rendetøs, Land
strygerske. Ifel. laupastelpa.
Laupsam, adj., som er villig til at
løbe. Isl. laupsamr.
Laus, adj., frie, løs, bevægelig, ikke
fast, it. rank (om Baiade). Isl. laus.
Lap. lause, luowes. Nordir. lus. I
Composita i Enden af Ord bemærker
det ofte: uden, eller det samme som
det Danske: løs, tillagt et Ord i En
den. Saalede6: vealaus, uden Veed,
brændeløs, hårlaus, skaldet. Seja laus
er : at silge op, sige uxh Isl. at seigia
lausu. Laus i hamsen, miagier, ussel,
skrøbelig. Isl. hamslaus.
Lausa-kona, = Medhustrue, en let
færdig Qvinde. Isl. lausakona.
Lausaleik, s., Leiermaal, ulovligt
Sammenleje. Isl. lausaleikr.
Lausa-sæng, s., en flyttelig Seng.
Isl. lausa-sæng.
Lausbexla, adj., uden TøUe eller
Bidsel. Isl. lausbeygsladr.
Lause-kar-dands, see Louse-kar
dands.
Lausgaangar, s., en Løsgjænger, Om
stripper, Landløber. Isl. lausgångari.
Lausgéven, adj., løsgiven, friegiven,
attakket, afskediget. Isl. lausgéfinn.
Laus-hest, s., en Skifte-Hest, en Hest
uden Sadel eller Sele. Isl. lausahestr.
Sv. loshest.
Laushændt, adj., løshaandet, som
ikke holder fast, ødsel, rund. Isl.
laushendlr.
Lausinge-badn, s., Slegfredbarn,
uegite Barn. Isl. lausingi, lettsindig.
Lap. luowes-pardne.
Lausinge-tous, s., et Mfærdigt ugift
Fruenttimmer.
Laus-kar, s., en ugift Mandsperson.
Isl. lausamadr.
Lauskjeft, see Louskjeft.
Lauskjelta, see louskjefta.
Lauskjærring, s., en ufruglbar Kone,
en Korje som ej har født Børn.
Lausle, lausleg, adv., løseligen. Isl.
lauslega. Sv. Wslig.
Lauslig, adj., løselig, ikke fast. Isl.
lauslegr. Sv. loslig.
Lausliva, adj., som har aabent Liv.
Sv. loslivad.
Lauslont, adj., løsagtig, übesindig,
ustadig. Isl. lauslyndr, lausldir.
Lausnar, s., Gjenkjøber, Forløser.
Isl. lausnari.
Lausnargjeld, s., Løsepenge. lei. laus
nargielld.
Lauspenningar, s., Smaapenge. Sv.
lospenningar.
Lauv, s., Løv, Blad paa Træer. Isl.
lauf. Goth. lauf, laubs. Sv. lof.
Lauva, v., samle Løv imd til Foder
for Creatureme. Sv. lofva.
Lauvas, v., faae Blade eller Løv. Isl.
laufgaz. Sv. lofvas.
Lauvblå, Løv, Blad paa Træer. Isl.
laufblad.
Laust, adv., løseligen, ringe, lidet,
let. Isl. laust.
Lauv, see Løv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
