Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mela ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mela — Mete-mark
474
Mela, s., Mellem-Rum i en Fisker
baiaid, hvilket ei er indrettet til at roe
i, men til at henlægge Fisk i. Meel
fcerring er en Færing (firaaret Baad),
hvori der er et siaiadiant Mellemrum
(Meele).
Melde, s., Skovmelde, vild Melde
(chinopodiram viride). See Mjølgras.
Meling, Melling, see Mæling.
Melka, melkja, v., malke. M. mylkia.
Melka, melkja, mjelka, adj., malket.
Isl. mylkia, som giver Melk al sig.
Melka-bunke, s., et fladt Melkekar.
See Bunke, Kolle, Filebunke.
Melka-fløed, Mjølka-fløed, adj., saa
varmt som nyemalket Melk. Isl. miolk,
Melk, og floadr, varm, lunken.
Melka-ku, s., en Malke-Koe.
Melka-strok, s., et Slags høie ovale
Træekar, hvori Melk føres hjem fra
Sæterne. Isl. strok, ethvert pyrami
dalsk Legeme, f. Ex. en smal høi
Gryde, etc. [1824].
Melke, see Mjølke.
Melkeblande, Mjølkablande, see Was
blande.
Melke-ring, see Filebunke, Rømme
kolle.
Melkja, see melka.
Melkja, see melka.
Melkje-mat, Mjølka-mat, Melkemad.
Isl. miolkr-matr.
Mellag, s., n., et Bismerpunds Vægt.
Mello-beel, s., Mellemrum (af Tid).
Isl. millibil, Mellemrum. [179, 9a:
Mellombeel, Mellom-li, Mellemtid, Mid
lertid].
Mellom, imellom, præp., imellem.
lei. imillum. Sv. mellan. [179, 9a:
Mellom, mello, imellem. Læggja, geva,
taka mellom, gåve, taige Tilgivt naar
Bytte skeer. Slaae imellom, bekræifte
et Veddemiaial ved et Slag paa de
Vediderudies sammenføjede Hænder. Ga
imellom, skille Trætte, adiskille de
Trættende].
[Mellom-lag, s., Tilgivt naar Bytte
skeer. 179, 9 a].
Mello-rum, s., Mellemrum. Isl. mil
lirum.
Mellum, præp., imellem. M. i mil
lum.
Mellum, adv., undertiden.
Melongje, see Melungje.
Melung, s., En som er imellem
Flere, er middelmaadig. Isl. midlungr,
Middelmaaidigiied. See Mæling.
Melungje, s., et Barn, som har bsade
ældre og yngre Sødskende.
Melungs fisk, Fisk af Middel&tør
relse.
Melungs-mann, s., den mellemste
(anden aif 3 Msend, som en Kone har
været gtfvt mied). Paia Isl. er midlungs
madr, et mididelmaadigt Menneske.
Me-morra, More-morra, s., Kl. 6 om
Morgenen. See Biskens-ti.
Menig, see meinig.
Menneskja, s-, Menneske. Is], mann
eskia.
Menta, v., lære, oplære. Isl. menta.
Meqvart, aid’v., undertiden.
Mergja, see margja.
Merglaus, see marglaus.
Mésaum, s., Mellemsøm, Skindrem
me, som lægges ime’llem Sømme af
Skindklæder, forat Sømme derved
kunne blive tættere. Isl. midseymi.
[Me-skogs, midt i Skoven. 179, 9 a].
Messa, s., Messe, Fesl, Høitid. Isl.
messa.
Messa, v., messe. Isl. messa.
Messa-bok, Messubok, s., Messebog,
Ritual. Isl. messubok.
Messadag, s,, Helligdag, Dag, paa
hvilken Gudstjeneste holdes. Isl. mes
sudagr.
Messaiall, s., Forhindring, hvorfor
Prædiiken eller Gudistjeneiste ej fean
holdes. Isl. messa, Gudstjeneste, og
fall, ForMd. Cfr. Tingfall. [1824].
Messa-særk, s., Messeklædning, Mes
seskjorte. Isl. messu-serkr.
Messhakel, s., en Messe-Hagel,
Præste-Kaabe. Gl. Tydsk missachel.
Angl.-Sax. messe-hacele. [1824].
Messu-bok, see Messa-bok.
Me-sætta, v., befale, paiabyde. (Kom
mer nok af mee, el aimaalt Sted. Isl.
mid, og sætta). Tydsk maassezen.
Meta, mejta, v., fiske med Stang,
mede. Sv. meta.
Métaka, taka me, v., modtage. Isl.
medtaka.
Metakrok, Metekrok, s., m., Angel
til iat mede med. Sv. metkrok.
Metamark, s., m., Regnorm, som
bruges til Agn. Sv. metmask.
Meta-staang, s., f., Me-destang, Trove.
Sv. metspo. See Trova.
Méteking, &., Modtagelse. Isl. med
tekning.
Métekinn, adj., modtagen.
Mete-krok, see Metakrok.
Mete-mark, see Meta-mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
