Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mæhæ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Mæhæ — Mæssa-fall
Isl. megd, et af Mtagerhed svækket
Legeme.
Mæhæ, s., en tosset, doven e!ler
udueliig Person. Lap. måha. Fin.
mdåhd.
Mæja, mæjale, adv., overmaade, meer
end almindeligt.
Mækedag, s., Onsdag. Fransk mé
credi. Isl. midvikudag.
Mækkra, v., bræge. Lap. mekot.
Jydsk mæggre. T. meckern. [Har
dianger 1847: Mækra ~].
Mækkre-gouk, see Røsse-gouk,
Humer-gouk. Lap. meka, måkka.
Jydsk nøddergøg.
Mækta, v., mægte, formaae.
Mæktug, maktige, adj., mægtig,
kraftfuld, fornem. Isl. mektugr. Se.
michtie.
Mæl, Mæle, s., Bred, Aae-Bred. Lap.
mieelle.
Mæla, see mala [A: malat].
Mæla, v., tale, sige, maale. I&l. mæla.
A.S. maelan. Se. mel, mcli.
Mæla, Mæle, s., Stemme, Røst, Mæle.
Isl. mæli.
Mæla-kjærald. s., Maalekar, et Kar
(Skjæppe, Tønde, etc.) til a,t maale
med. Isl. mæli-kérald, mæli-kér.
Mældr, s., Korn, som skal males,
hvad der er knust eller stødt, især
Meel. Isl. meldr. Sootsk melder, mel
dar.
Mæle, see Mæla.
Mælen, see mylinn, mjeld.
Mæling, s., Maaling, Udmaalen, item
et vist Maal paa Jord. Isl. mæling.
Mæling, Melling, s., Middelsort, Mid
delsiags. Isl. midlungr. Jydsk mel
lings, midling.
Mæl-sill, see Botn-sill.
Mælt, mæld, adj., maalt. Isl. mæltr,
mælldr.
Mælta, v., gjøre Malt, mælte. Isl.
mælta, melta. Sy. mdlta.
Mælting, s., Maltgjøren.
Mæna, s., Morgen, Morgenstund. See
Maarra, Morra.
Mænga, mængja, v., mænge, blande.
Isl. menga. Se. mahg, meng, myng.
Angeleax. mengan.
Mænga, adj., mænget, blandet. Isl.
mengadr.
Mængje, s., Mængde, et Selskab. Isl.
meingi. A.S. menegeo. Se. mengie,
menye.
Mænging, s., Blanding, Mængen. Isl.
mengan.
Mænna, see Morgo.
Mænta. v., have i Erindring, gjen
gjelde, lære. Se. mint, mynt. Isl.
menia, lære. Æg ska menta dæg,
jeg sikal føere Dig.
Mærafitta, see Mara-fitta.
Mære. More, s., Grændse, Lands
bøjgd. I&l. mæri. Lap. mere, mår. A.S.
maera. Holl. meer. Se. mere.
Mærg, s., Mary, Kraft, Styrke. A.S.
merg. Se. merch, mergh.
Mærkja, v., mærke, sætte Mærke paa,
lsegge Mærke til. Isl. marka, merkia.
Lap. mårket, mdrkot. A.S. mearcian.
Se. merk. Mærkja ut, udtstkifte, Ma
stene.
Mærkja, adj., som Mærke er sat paa.
Isl. markadr.
Mærkja, v., mærke, bemærke, ogsaa
sætte Navn i eller paa.
Mærk-jarn, Mærkjædn, Mærk-jænn,
s., Brændejern, et Jærn til at brænde
eller huigge Mærker med. Isl. mark
]årn.
Mærkje, s., Mærke, Grær.dse. I&l.
mark. Se. march.
Mærkje, s., Mærke, Kjendemærke,
Navn. Isl. merki.
Mærkjeduk, £ Navnklud. Sy. mdrk
duk.
Mærkjelig, adj., mærkelig. Isl. merki
legr.
Mærkjelig, adv., mærkeligen. Isl.
merkilega.
Mærkjes-går, 6., Markeskjel. Isl.
merki-gardr.
Mærkjcs-stein, s., Skjelsteen. Isl.
marksteinn.
Mærk-jædn, Mærk-jænn, see Mærk
jarn.
Mærkt, adj., som er sat Mærke paa.
Isl. merktr.
Mærr, s., Hoppe, Mær. Isl. mar.
Lap. mdrro. Soot. meer, mear.
Mærraflaaar, s., Hestesprænger, En,
som rider eller kjører overdreven
stærkt.
Mærrailaae, s., overmaade stærk
Ridem, Hes’tesprængen.
Mærra-full, adj., meget beruset.
Mærra-ost, s., Ost af Hoppe-Melk.
Isl. merar-ostr.
Mæssa, s., Messe, Gudstjeneste. Isl.
messa. Sy. messa. Lya messa, høre
Prædiken.
Mæssa-fall, s., n., Messefald, For
hindring i den bestemte Gudstjenestes
Afholdelse. Lysa mæssafall, afsige
Gudstjenesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
