Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Q - Qvikka ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
Qvikka — Qvista
Sy. qvicka. Engil. quicken. Isl. qvikr,
rasik. Qvikka sæg, opimande sig.
Qvikka. v., at bevæge sig, oplive, op
muntre. Isl. quika, bevæge sig. Engl.
to quicken. Tydisik erqvicken.
Quik-lejr, e., Leerjord, som saalede6
er gjennemtrættgt ai Vand, at den bli
ver bevægelig og foraarsager Jord
skreed eller Jordfald. Isl. quikr, bæ
vendle, bevægelig, og leir, Leer. Jydsk
qvegleer. Cfr. Quiksende.
Qvikna, s., Gjenopllvelse. Isl. quik
nan.
Qvikna, v., tændes, leve op igjen,
blive rask og fyrig. Isl. qvikna. Dansk,
Falster: qvægne.
Qvikscnde, s., Hængedynd, Dynd,
med en græsgroed Skorpe ovenpaa,
igjeninem hvilken man let synker ned,
uden at kunne letteligen komme op
igjen. lei. qviksyndi; quiksandr, Qvik
sand eller Qvætgsand. Nordfr. sjok
sand. Engl. quicksand, Flyvesand.
Jydlsk qvegsand. Cfr. Qviklejr.
Qviksøll, s., Qviksølv. Isl. quikasilfr.
Quikt, Quigt, 6., Creature, stort Qvæg,
Nød. Isl. quik-fé, qvik-fénadr.
Qvila, g., Hvile. Isl. hvild.
Qvila, v., hvile, sove. Isl. hvila.
Qvila. Qvilo, s.. Seng, Hvilested,
Hvile. Isl. hvila. Fara i quila, kicmme
i Barselseng.
Qvila-dag, s., Hviledag. Isl. hvildar
dagr.
Quilenøjte, s., Sammenleje med et
Fruentilmimer. Af qvila, Seng, og njola,
nyde.
Qvileriim, s., Sengested. Isl. hvilu
rum.
Qvilo, s., Seng, Hvilesited; saa lang
Vej som man kan aarke at gaae med
en Byrde, uden at hvile. See Qvila.
Qvimpen, adj., hastig, hæftig, iilsin
det. Isl. hvima, bevæge hastig, og
hvim, hastig Bevægelse. Vide kvim
pen.
[Qvimsa, sprsette, sqvætte, være skye.
193 h Askvoll 1845.
Qvimse-pinn, Sæle-Pind, Ore-Pind.
193 h Askvoll 1845].
Qvina, v., hvine, klage sig, klynke.
Isl. hvina, qneina. Nordfr. quine.
Møesog. qveinan. Eng. weyn. Platt.
wenen. Jydeik veene, vene.
Qvin-and, see Qviin-and.
Qvindfolk. s., det andet Kjøn, et
Fruentimmer. Isl. quennfolk.
Qvindfolka-sål, s., Fruentimmer-Sa
del. Isl. quennsodull.
Qvindfolka-trøja, s., en Trøie til et
Fruentimmer. Isl. quenn-treya.
Qvindmann, s., see Qvinnmann.
Qvindra, v., frie, forlange et Fruen
timmer til Kone, løbe efter Fruentim
mer. Isl. quongaz, quænaz, gifte sdig.
Qvindsk, adj., løsagtig, qvindeagtig.
Isl. qvennskr. See qvensk.
Quining, s., Hvinen, hvinende Lyd,
Klynken, Klage. Isl. hvinr, quein.
Qvinka, qvinkja, v., klage sig, jamre
sig, påbe som en Rotte. Isl. qveinka,
jiaimre siig tiidt og ofte. [Hardanger
1847: Qvinka, v., skrige som en
Rotte].
Quinkelera, v., musicere, siaae Tril
ler. Nordfr. quinckeleren.
Qvinking, s., Graad, Veeklage. Isl.
qveinkan.
Qvinmann, Qvenmann, s., et Fruen
timmer, som kan forrette Markarbeide.
Isl. quenmann, quennmadr (Rolfei-Saga
Gap. 36 pag. 227. Hervar. Saga p. 76).
Qvinna, s., en Kone, Qvinde, ©t
Fruentimmer. Isl. quendi, quinna. Lap.
qwin, qwoina, qwujna.
Qvinnalik, adj., qvindelig. Isl. quenn
legr. Lap. qwujnalats. Sy. quinlig.
Qvipta, v., at fløite, plystre. [1824].
Qvis. conj., hvis1, dersom, if?ld.
Qviska, qviskra, v., hviske. Isl.
kviskra.
Qvisl, s., en Green af et Træe, eller
en Familie. Isl. quisl.
Qvisl, see Qvissel.
Qvisla, v., hviske. Isl. hvisla.
Qvisp, see Visp.
Qvispa, v., see vispa.
Qvissel, s.. Bæk, Elv. Isl. qvisl
Jydsk qvissel.
Qvisscndag, s., Pimtsedag. Er intet
amdet, end en fordærvet Udtale af
Hvide-Søndag, Qvit-sundag, hvi
tasunnudagr.
Qvissendaga, Qvissen-helga, s., Pinit
øeidlage, Pintise-Fest. Isl. hvita-drottins
dagar, hvitasunna, hvita-dagar.
Qvist, s., Knast, Knude (i Træe).
Sy. qvist.
Qvista, s., afhugne Smaaegrene,
Qviete. lei. quisti, afquisti.
Qvista, v., skjære Greme af Træerne,
qviste, etævne (Træer). Isl. quista.
Qvista, qvistete, qvistot, adj., fuld af
Qvisle, knastet, knuddret. Sy. qvistig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
