Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skadd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skadd Skank 547
Skadd, adj., beskadiget. Isl. skaddr.
Skadele, adj., skadelig. Isl. skad
legr.
Skadsam, skasam, adj., skadelig. Isl.
skadsamr. [1824: Skasam /v/].
Skaé, s., Skade. Isl. skaddan, skadt.
Skåe, skada, v., skade, gjøre Skade.
Isl. skada. Lap. skadot.
Skaeslaus, adj., skadesløs. Se. skaith
less. See skaslaus.
Skaeveer, s., Veir, som frembringer
Skade, Stormveir. Isl. skada-vedr.
Skaffa, v., skaffe, forskaffe. Lap.
skaffot.
Skaga, s., Odde, Forbjerg. Isl. skagi.
Niordifr. skage. Svensk utskaga.
Skagga, v., at fylde, fade 011. See
skaka.
Skagga-dryk, s., Fade-Kande, 011,
som sendes Venner eller Naboer al
smage.
Skåk, Skåking, s., Støden, Rysten,
Skumpen. Isl. skåk.
Skåk, adj., skjæv, skraae, ulige. Isl.
skackr. Jydsk skag, skåk.
Skaka, v., skumpe, støde, ryste. Isl.
skaka. Eng. shake.
Skaka, skagga, skogga, v., at tylde,
fade 011, komme 011 paa Tønden.
Skak-auga, skakøgete, adj., skeeløjet.
Isl. ska[c]keygdr.
Skake-tein, s., den Pind, som gaacr
ned mod den øverste Steen i en
Qværn, og derved sættes i srødan Be
vægelse, at den ryster Kornet ovenfra
ned1 i Qværnen. Isl. skaka, ryste, og
teinn, en liden smal Stok.
Skåking, s., Støden, Ryster;. See
Skåk.
Skakka, v., gjøre skraae. Isl. skacka.
Skakke, = Skjævhed, Krumhed. Isl.
skacki. Paa skakke, sGrjævt.
Skakkeklæe, s., en Hovedpynt for
Fruentimmer. See Snip.
Skaksold, s., Kornsold, et Sold, hvori
gjennem nyetærsket Korn sigles. Af
skaka, ryste.
Skakstyra, v., bestyre slet.
Skakstyrlig, adj. og adv., uordentlig,
slet bestyret, forkeert.
Skakøgete, adj., see skakauga.
Skålda, skalla, skallete, adj., skaldet.
Isl. skaldadr.
Skalk, s., Skjelm, Skalk, Spøgefugl.
Isl. skdlkr. Lap. skalk.
Skalk, s., Endeskiven, Endestykket
af et Brød.
Skalk, s., et krumhugget Trsee, som
fæstes paa nederste Ende af hver Tag
spærre, for dierpaa at lægge nederste
Deel af Suetaget og Tagrendene, samt
at bringe Tagiskjægget længere ud
ovier Huusvæggene.
Skalka, v., lægge Skalker paa et
Huustag.
Skalkning, s., den Handling, at læg
ge Skalker paa et Tag.
Skalla, skolla, v., skålde, gjøre skal
det, skolde. Isl. skdllda.
Skalla, Skalle, s., en bar Plads paa
en Ager, hvor Intet groer. Isl. skalli.
Skallete, adj., skaldet. See skålda.
Skam, er et Ord, som sættes foran
andre Ord, især Adjectiver, for at be
tegne, at de i høi Grø<d ere det, de
sikuille være. Floran Adjectiver og Ver
ber er det altsaa det samme som
meget,’ Horan Substantiver: ypperlig.
Saaledies: skamfiin, meget fiin, skam
dcengja, slaiae En meget; skam-kort,
-dyr, -snar, -stor, -go, etc, meget kort,
dyr, snar, stor, god, etc. Skam-skyttar,
en ypperlig Skytte.
Skam, s., et gl. Navn paa Fanden,
eller den Onde. Skam faa mæg, Skam
ta mæg, faaie mlig, taige mig den Onde!
Sootsk shame fa me.
Skamdængja, v., skamslaae, at prygle
En meget, slaae En til Skade.
Skamflæk, s., Skamplet. Sjællandsk
skamflæk.
Skamfyla, s., et uforskammet, uter
ligt Menneske, En, som hverken har
Skaim eller Ære. Isl. fyla, en Ting som
ikke duer tiil Noget. See Fyla.
Skamgod, adj., meget god.
Skamhouggen, adj., hugget fordær
vet, skamskjændt. Isl. skamhoggvinn.
Skamlaus, adj., skikkelig, uden Skam,
uden Vanære. Isl. skammlaus.
Skamm, adj., flink, rask. Han æ
skamm te kar, han er en flink Karl.
Isl. skammr, kort.
Skammal, s., en Skammel. Gl. Tydsk
schamel (Nib.-Lied).
Skammas, v., skamme sig, beskjæm
mies. Isl. skammaz.
Skammel, s., see Skammal.
Skamraska, v., at fordærve, fare ilde
med, ilde tilrede. Isl. raska, handle
ilde med, sætte af Lave. [1824].
Skamrou, adj., rød af Undseelse. Isl.
skammraudr.
Skamsnar, adj., meget snar. Isl.
skammr, kort.
Skank, s., den Deel af et Been mel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
