Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skitleg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skitleg — Skjærdingelag 551
Skitleg, adv., foragteligen, skamme
ligt, harmeligt.
Skitrey, adj., som bliver vred for
ingen Ting, hastig til Vrede. Isl. skit,
Skam, og reidr, vredl
Skitsam, adj., skidenfærdig, ureen-
Kg.
Skit-tagge, s., et Slags Fisk (maaskee
sepia loligo).
Skitten, adj., see skitinn.
Skjuta, v., see skjota.
Skiva, s., et lidet Bræt, en Skive,
en tynd Plade. Isl. skifa.
Skiva, v., skjære i Skiver. Isl. skifa.
Skiva, Skjæva, s., Bordplade, et lidet
Bord, som let kan flyttes om i Væ
relset. Isl. skifa, et lidet Bræt, en
Skive, en tynd Plade. [Jydsk skive.
N. Sax. schive. NordMe®. skiiv, skcev.
vt. 1824]. En Borddug kialdes i Tyge
Krabbes Inventarium af 1537 (Danske
Mag. 28. p. 51) en Skyffue-Dug.
[1824].
Skjyla, s., Skygge (paa en Hat). Isl.
skyla, Sikygige, Slør. [1824].
Skjymra, skjømra, v., blive mørk.
Lap. sjeunjetet. A. S. scymrian, for
mørke.
Skjymring, Skjømring, s., Skumring.
M. skima, dunkelt Skin. Lap. sjeun
jed. Sy. skum, halvmørk.
Skjyta, v., see skjota.
Skjyva, v., skyde, drive frem eller
bort med Legtemsikraft. Tydsk schie
ben. [See] skua, skuva.
Skjæbma, v., skjæmme, skamme. Isl.
skamma, skammaz. Skjæmma sceg,
skjæmme sitg, forværres af Udßeende.
Lap. skåbtjet, skåbtjot. See skabma.
Skjæfta, skjæpta, v., sikjæfte, sætte
Skaft paa. Isl. skéfta.
Skjæfta, skjæpta, adj., skjæftet, som
har Skaft. Isl. sceftr.
Skjæg, s., Kam paa en Nøgel. Isl.
skegg, lykilskegg.
Skjægg, s., en Bondemand (et Slags
Øgenavn paa Nordmøer). Isl. seggr,
en tapper, djærv Mand. Øyeskjægger
kialdite sig den Plok Kjæmper fra
Ørkenøerne, som Kong Sverre slog
ved Florevaag.
Skjægga, skjæggete, adj., skjægget,
som har Skjæg. Isl. skéggiadr.
Skjægla, v., skeie. Se. shelly. Lap.
skålkok, skeløjet.
Skjæglaus, adj., skjæggeløs, uden
Skjæg. føl. skegglaus.
Christie : Norsk Dialect-Lexicon. — 19
Skjæglet, skjægløga, skjægløget, adj.,
skeløjet. Lap. skalkok.
Skjæglevipp, s., En vindøjet (Skjelds
ord).
Skjæka, v., ryste, bevæge. Isl. ské
kia.
Skjæka, skjækin, adj., rystet, bevæ
get. Isl. skékinn.
Skjæker (plur. af Skaak), see Skaak.
Skjæl, s., Muskelskal, Sneglehuus,
Skal, Skjæl. Isl. skél. Lap. skaltjo.
Skjælla, skjællete, adj., skjællet. Isl.
skéliadr.
Skjælte, Skælte, s., Hoved.
Skjælva, v., skjælve, bæve. Isl.
skialfa.
Skjælvande, adj., skjælveirde. Isl.
skjalfandi.
Skjælvhændt, adj., som ryster paa
Hænderne. Isl. skiålfhendtr.
Skjælving, s., Bæven, Sittren. Isl.
skelfing, skidlf. Lap. skelbo, skelbem.
Skjæmd, adj., bedærvet. [Isl.]
skemmdr.
Skjæmma, v., fordærve. Isl. skémma.
Skjæmma sceg ut, begjøre siig, tabe
ein Agtiellse.
Skjæmmast, v., n., skamme sig (imp.
skjcemdest).
Skjæmt, adj., fordærvet. Isl.
skémmdr.
Skjænk, s., Drik, en Dram, et Glas
Vin eller 011. Isl. skénkr.
Skjænk, s., Skjænketord, Skab,
hvori Glasse, Drikkevarer og Sølvtøj
m. m. forvares. Sy. skank.
Skjænkja, v., skjænke, teværte med
Drikkevarer. Isl. skénkia. Lap. skån
ket.
Skjænkjar, s., en Skjænker, Mund
skjænk. Isl. skénkiari.
Skjænkt, adj., beskjænket, beruset.
Skjæpta, v., see skjcefta.
Skjæpta, adj., see skjcefta.
Skjær, adj., moden til at afskjæres
(om Korn paa Ågeren).
Skjær, s., n., Skjær, Klippe i Søen.
Isl. sker. Lap. skere. Stietl. skerry.
Skjæra, s., Sax. Isl. skæri. Lap.
skarja, skjcerak.
Skjæra sæg, v., blive soiur (om Melk).
Skjærding, Skjærring, s., Kjedelkrog.
Mi skerda, gjøre Indsnidt i, fordi
Skjærdinigen har en lang, ved Indsnidt
gjort, Kain. Isl. skerding, Indsnidt i
Nøglekammen.
Skjærdingelag, [s.,] Indsnidt i en
Skjærding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
