Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vest-norvesta-vind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vest-norvesta-vind — Vikka 619
Vest-norvesta-vind, s., Vestnordvest-
Vind. Isl. vestnordvestan. [1824].
Vestrøna, s., Vestenvdnden. Isl.
vestræna, vestldgt Vindpust.
Vestrenn, adj., vestlig. Isl. vestrænn.
Vest-søvesta-vind, s., VeHtsydvest-
Vind. Isl. vestsudvestan. [1824].
Veta, vita, v., vide, kjende. Eng.
weet. Niordfr. wede. Platt, weten. Sy.
weta. Scot. to wit, watt.
Veta, Vete, s., et nødt Sted, hvorfra
moget kan sees vidt omkring, et Tegn,
Varsel. Isl. vitt. Nordfr. wiet. Møesog.
witan, see. Jydsk vede.
Vetenskap, s., Videnskab, Kundskab.
Sy. vetenskap.
Veteslaus, vetlaus, adj., gal, ufor
standig, afsindig. Isl. vitlaus. Eng.
witless.
Vetle, Veitle, s., Gilde paa Landet.
Isl. veitsla, Gjestebud. Offer-Gilder
kaldtes i gamle Dage: blot-veitsla.
[1824]. See Bugne.
Vetle, vesle, adj., lille. Isl. vesir,
elendig. Bruges kun med den be
stemte Artikkel. Cfr. vesald.
Vetlen, s., den Lille.
Vetr, s., Vinter, Aar. Isl. vetr.
Vetra-dag, Vetr-dag, s., Vinterdag.
Isl. vetrardag.
Vetrnatto, s., Vinternatten, Vinte
rens Begyndelse, den [ope rom] Oc
tober. Isl. velurnætur, Viihterens Be
gynnelse.
Vetrongje, s., en aarsgammel Kalv;
især en Qvigekalv. Isl. vetrungr.
Vett, s., Fornuft, Vid, Forstand. Isl.
vit. Lap. witt. Sy. vett. See Veet.
Vette, Noget ganske übetydeligt. Isl.
vettugr, vettogi, vættr, vetr, veikt.
Angels, viht, Møesog. vaiht, Noget.
Dette Ord bruges blot i Sammensset
rånger, saasonr: Inkje-vætte, aldeles,
eller saa giodi: som Intet. Jydsk aldrig
en vegn. Møesog. ni vaiht. Litevcette,
moget übetydeligt. Jydsk vætte, klækkie,
forslaae.
Vetteslaus, adj., ufornuftig, ufor
standig. See veeteslaus.
Vettra, vettras, v., vintres, blive Vin
ter. Isl. vetra.
Vettrgamall, adj., aarsgammel. Isl.
veturgamall.
Vetug, adj., viis, klog, forstandig.
Isl. vitugr.
Vexla, værsla, v., vexle, bytte. Isl.
vixla.
Vexlar, s., En, som vexler, Vexele
rer. M. vixlari.
Vexterlag, s., Legemsbygning. Isl.
vaxtarlag.
Ve-øxa, s., Brænde-Øxe. Isl. vidar
6x, Tømmerøxe.
Vi, adj., viid, stor, bred. Isl. vidr.
Lap. wides.
Via, Vie, Vier, $ Vidie, Vidierife.
M. vidia.
Via, v., udvide, gjøre vidt. Isl. vidia.
Lap. widetet.
Via, viga, v., vie, indvie. lei. vigia.
Lap. wiget. Sy. viga. Pm. wihin. Vias
te præst, ordlinere©, indsættes til
Præste-Eimbede. M. vigiaz til prests.
Via-kjær, s., Vidiebusk. Isl. vidir
kér, vidir-kor.
Vide, s., Vidietræe. Isl. vidir. Svensk
wide.
Videkjait, s., Bredflab (lophius).
VidLa, s., Feiltagelse. See Villa.
Vidla, v., forvilde. See villa.
Vidna, v., see vinna.
Vidnar, see Vinnar.
Vie, adv., vide, vidt omkring, vidt.
Isl. vida. Lap. widai.
Vieband, s., n., Baand af Vidler. Se.
widdie, Toug.
Vig, s. (Gl. Norsk), Slag, Kamp.
Gl. Tydsk wich (Nitbel.-Lied). M.
vig, Draib, Stør, Slag. Lap. wiko.
Viga, v., see via, viga.
Vigd, adj., viet, indviet. Isl. vigdr.
Vigl, s., Forvirring. Isl. vigl, Hoved
svimmel. See Vingl.
Vigla, see vingla. Isl. vigla.
Vigning, s., Indvielse, Vielse. Lap.
vrigem. Siv. vigning.
Vigsla, s., Indvielse. Isl. vigsla.
Vigt, s., Vægt, Vægtskaal. Isl. vigt.
Lap. wikt.
Vigtug, adj., vigtig, vægtig. Isl. vig
tugr.
Viik, s., Viig, Bugt. Isl. vik. Shetl.
wick. Mundviik, Mundvdlg.
Viir, s., Metal-Traad, egentlig om
vunden Metal-Traad, som bruges til
Qvinders Hoved-Tøi. Isl. vir.
Viis, adj., som kan sees, eller let
findes. Isl. vis, ved Haanden.
Vikete, adj., bugtet, som har mange
Bugter. Isl. vikottr.
Vikja, v., vige, føre tdl Side (imperf.
vejk). Isl. vikia.
Vikka, v., udvide, gjøre vdid. Isl.
vidka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
