Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Vriar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vriar Vær 623
mør). Isl. vofra. [189 a. l£3h 1845].
Jydsk vonsel.
Vriar, s., see Vringlar.
Vrikka, v., vrikke, drive en Baad
frem ved een Aare, som anbringes ved
Baigstævnen og bevæges frem og til
baige i Kjølvandiet. Nordfr. icricke.
Isl. Riga, bevæge naget med Vanske
lighed. Sy. vridka. See rigga, rikka.
Vrikkla, v., vride, forvride, fordreje.
Vringla, v., gjøre Vanskeligheder,
bruge Udflugter, yppe Trætte, mod
sige, fordreje. Eng. wring. Scot. wrink,
Udflugt. A. S. wrenc, Kneb, Svig.
Vringlar, s., En, som bruger Ræn
ker, modsiger, søger Udflugter.
Vringle-broer, Vringle-reer, s., idem.
See Vriar, Vrite. Jydsk vringel.
Vringlete, adv., indviklet, fordrejet.
Vringlete, adj., som søger Udflugter,
trættekjær, fordrejet, indvikklet. Se.
wrinklit. Jydsk vringel.
Vrite, s., see Vringlar.
Vriumpejs, S-, Tværdriver, Procu
rator. Jydsk vrider.
Vriur, s. (plur.), Rænker, List.
Vrængta, v., see vringla.
Vrængte, s., see Vringlar.
Vædd, s., Væddemaal, Hazard. Lap.
wato. Slåa vædd, og sækja i vædd,
vædde, sætte i vove. Isl. setia i ved,
vedsetia.
Vædda, vædja, v., vædde. Isl. vedia,
vediaz. Lap. wåtiot.
Væddalaup, s., Væddeløb. Isl. ved
hlaup.
Vædsækkja, vædsætta, v., vædde.
Isl. vedsetia.
Væg, s., Vei. See Veeg.
Væg, s., en Kile. Isl. veggr.
Væga, v., veje; item dræte. Isl.
vega. See veja.
Væga, v., løfte, hæve. Id. vega.
Deraf vaagamat.
Vægd, adj., vejet. Isl. veginn.
Væggja-smé, s., Væggesmed, Væg
ge-Klander (dermestes domesticus).
[1824].
Væggje-glaama, s., smsa Kjødpølser,
som til Pralerie hænges paa Væggene
i Stuen. (Af vægg, og glaama, be
traigte).
Vægja, v., dræte. See veja.
Vægjalus, s., Væggelus. Isl. veggia
liis.
Vækkja, v., vække. Isl. vekia.
Væktar, s., Vægter. See Vaktar.
Vælde, s., Redskab.
Vælcnde, s., see Volænde.
Vælja, v., vælge (imp. valde, part.
vald). Isl. velta. Lap. waljet. Fin.
wålita.
Væljos, s., see Veerljos, Norljos.
Vælt, s., Trumf (i Kortspil). Vælts
kncekt, -dame, -besyvte, en Konge,
Dame, eller Syv, etc, som er af Trum
fen.
Vælta, v., act. og neutr., vælte. Isl.
vellta. Vælta sæg, vælte sig (am Heste,
som lægigie sig ned paa Marken og
gnide sig mod denne, snart paa den
ene, snart paa den anden Side).
Vælteijøl, s., see Veltafjøl.
Vælten, adj., veltenem, som let væl
ter eller falder omfculd. See rulten.
Væng, Vængje, s., Vinge. Isl. vængr.
Væng, Ving, s.( Kahytte paa en
Baiad. Isl. vengi, Gallion.
Vængja, adj., bevinget, vinget. Isl.
vængiadr.
Vængje, s.. Ølbolle med fla i Hank
til 2 Sider. [189 a. 193 h Valdren, Lær
dal].
Vængje, s., Vinge. Isl. vængr.
Vængjebaat, Vingebaat, s., en Baad
med Kahyt paa, Husbaad.
Vængjeskotinn, adj., vingeskudt.
Vængse, s., see Vangse.
Vænna, v., see venja.
Vænta, v., vente, tie, haabe. Isl.
vænta. Lap. ivåntet.
Væntale, væntaleg, adj., ventelig,
som man kan vente. Isl. væntanlegr.
Væntale, adv., venteligen.
VænHng, s., Venten, Bien. Isl. vænt.
Væpna, v., væbre. See vaapna.
Væpna, adj., væbnet. See vopna.
Vær, s., et Sted ved Havkanten, hvor
Fiisk i Almindelighed fanges og sæl
ges-, eller hvor andien Fiangst saasom
af Fugle eller disses Duun gjøres.
[Deraf æggjevær, fiskevær vi. 1824].
Bjelke iforlkiaxer det ved’: en Øe, som
ligger langt i Havet og godt Fiskerie
er hos. Isl. ver, Opholdsted. Angl.-
Sax. voer. Fiskefangst. [1824].
Vær, s., Vaar, Pude- eller Dyhe-
Vaar. Isl. ver. Nordfr. waar. Se. wair,
voare. : >
Vær, s., Værdie. Isl. Vera, verd.
Lap. werte.
Vær, s., lige Værdie. Isl. virdi.
Nauta-, kyra-, hesta-vær, Værdien af
et Nød, en Koe, en Hest.
Væma, væmas, v., væmmes. Isl.
vcema.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
