Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ø - Øfsa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øfsa Ølmaase 627
0.
Øfsa, øpsa, v., lægrge Tagtkjæg paa
et Tag. Jydsk auvse. [1824].
Øfse, Øpse, s., Tagskjæg, den un
derste Deel af et Huustag, hvor Tag
dryppet falder. Isl. ups. Jydsk auvs.
[1824]. Fris. ose, oeze. Sy. ops. Holl.
oos.
Øje-stut, Øje-boll, Øje-veer, s., Stud,
Oxe eller Væder, som det hele Aar
igjennem gaacr ude i Marken paa en
Øe og der søger sin Føde.
Øjgt, see Øgt.
Øjk, £ Hoppe, Hest. Isl. aukr, eikr,
eykr. Jydsk øg. Øjkkrøttør (pl.) , Heste.
Jydsk øgkretter.
Øjka, v., øge, forøge. Isl. auka. Scot.
eik. See auka.
Øfsedrop, Øpsadrop, s., Tagciryp. Isl.
upsardropi. [1824].
Øfsekrokar, Øpse-krokar, s., de Træe
kroge, paa hvilke de Stænger, der
holde Næveren og Torven paa et Huus-
Tag fast til øfset, hvile. Isl. ups, Tag
skjæg. [1824].
Øjr, ør, adj., fortumlet i Hovedet,
svimmel, rasende, sandsesløs. Isl. ær,
odr. Sy. yr.
Øjra, Øjre, s., Øre. Isl. eyra.
Øjradask, Øjrabask, s., Ørefigen.
Dansk (Loll.) øredask.
Øjraz, v., blive rasende, afsirdig.
Isl. æraz.
Øfst, see øve, øvre, øfst.
Øfste, see øve, øvre. øfste.
Øga, Øge, s., Øje. Isl. auga. A. S.
eage. Platt. oegh. Møesog. augo. T.
auge. Nordfr. ug. Oldfr. age. See
Auge.
Øgeblik, s., Øjeblik. Isl. augablik.
Øgefær, see Ougnafær.
Øgekriik, s., m., Øjekrig eller Øje
krog.
Øgelag, see Ougnalag.
Øgelok, s., Øjenlaag. Isl. augnalok.
Øgemaal, see Ougnamaal.
Øgeqvarm, see Augnaqvarm.
Øgestejn, s., Øjesteen. Isl. auga
steinn. Nordfr. ugenstein.
Øgesyn, see Augnasyn.
Øgevar, see Augnavar.
Øgla, s., Fiiribeen. Isl. og Sy. odla.
JycLsik øgle.
Øgt, Øjgt. s., der. Tid, da Klokken er
4 a 5 om Eftermiddagen. Paa Isl. er
eygt, et Tidsrum a’f 3 Timer.
Øj, s., f., Øe. Isl. ey. Scot. oe. See
Øy. Plur. øjar. Sy. djar.
Øja, v., at fortære, forøde, ødelægge,
tilintetgjøre. Isl. eyda, øyda. Lap.
audet.
Øjrsla, see Ørsla.
Øjsa, v., øse. Isl. ausa. Nordfr. use.
See ausa.
Øjsa, s., Øse, Slev. Is!, ausa. See
Ausa.
Øjsel, Øjsla, s., Ødselhed. Isl. eydsla.
Øjva, v., øve (imperf. øvde). Isl. æfa
(æfdi).
Øjvd, adj., øvet. Isl. cefdr.
Øjjving, s., Øvelse. Isl. cefing.
Øka, see øyka.
Økanamn, Øykanamn, s., Øgenavn,
Spottenavn. Isl. auknefni. Nordfr. uke
nohm, oekname.
Økjast, see aukjast.
Økkel, Økl, s., en Gevext, Knude
eller Hævelse i Kjødet. Isl. æxl, ockr.
[1824: Økkel ~].
Økt, s., 3 Timer, eller Otten fedelen
af et D^gn. Isl. eikt, eykt. Lat. octava.
01, s., 011. Isl. dl. Lap. wuol.
01, adj., lunken. Lap. uljos. Isl. ylr,
Varme, Lunkenhed.
Ølbruggar, s., en Øllbrygger. Isl.
olbruggari.
Ølbrugna, s., Øllbrygning. Isl. olbrug
gan.
Øje, s., en übeboet Hede. Isl. eydi.
Gåren ligg i øye, Gaarden ligger udyr
ket. (Heddter ogsaa: onde fe-fot, det
er: under Fæe-Pod).
Ølete, adj., øllet, teruset. Is1 , olotr,
overstadig drukken.
Ølkjællar, s., en Øllkjelder. Isl. 67
-kiallari.
ØJe-^ygd, s., et District, som før har
været beboet, men nu ligger øde. Isl.
eydi-bygd.
Øje-fjcld, s., et øde Fjeld. Isl. eydi
fibll, øde Fjelde.
Øjeli, adv., overmaade, særdeles,
forfærdelig.
Øjen, adj., øde, som mangler en Ting.
Isl. audr, øde, audir, fattig.
011-queisa, s., et Slags Raserie, som
kommer af overdreven Nydelse af
stærkt 011.
Ølmaase, Aalmaase, Ølmosa, Olmosa,
Olmaase, s.. Almisse, item en Døge
nigt, et usselt Kræe. Isl. olmusa, al
musa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
