Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillegg og rettingar - Briis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Briis Gul
632
endnu hvid, kaldes den Breste,
Bræste].
Briis. Nordfjord 1828: Briis, Vind,
Viimdfilage.
Brik. Etne i Shl.: Briiken var en
Kasse langs Røgovnen. Heri opbe
vairedes om Sommeren Skotøi, Bods
tøi [?] og Remskind m.im.m., hvilke
Sager dog maatte vige Plads naar
Vinteren kom; thi da skulde Høns
og Griise have ein Plads i Briken.
Ved Siden af Briken havde de ny
fødte Kalve og Lam og slige Dyr sin
Plads et Par Dage efterat de vare
fødte.
Brising. 187 c. Brising, Ild for
Creaturene, ogsaa Bris-eld.
Brunk, Brunkje. Og i 189 a,
[Bækken, Tværtræe, gom sammen
hæfiter Baandet under Toften. 385,
visst Sunnfjord].
Særling. 187 c: Bcerling, Baads
haige.
Dam-still. 197a, visst Askvoll:
Dam-stilte, Havblik. Stiller sau dam.
Daur. 187 c : Dauren, u. t.
[Desiderius, Desideria, bruges i
Rinds Præstegjeild. Det første abbre
vieres til Dis, og det sMste til Disa.
Sunnfjord 1842].
Dobak. Sunnfjord 1839..
Dogg. 187 c: Dog, u. t.
[Dytting, Dæmning, St^em. Sunn
fjord 1842].
[Døren, dens Høide var ii Alminde
liighed to Stokkebredder. Dørskau
pen, Stokken ovenover Døren. Dør
stokken, den Stok, ovenover hvilken
Døraabningen var. Etne i Shl.].
Elsk. 187 a, 13: Elsk, særdeles
Kjerlighed til eller Godhed for en
viiiss Person. Saaidan Elsk itroes at
kunne blive meget skadelig lor den
Elskede, tiaar den, som har denne
TilbøjeMighed for ham, døer. For at
forebygge, at ikke den Elskede skal
lide saadan Skade, som bestaaer i at
han bliver sygelig, hentæres og om
sider døer, sørger man for at klippe
Stykker af adskillige, den Elskede
tilhørende Klæder, og at lægge disse
ti den Dødes (den Elskendes) Lig
fciste; hvorved da opnaaes at den Dø
des Længsel efter den Elskede er til-
Iredsstillet. Jeg veed ikke at have
læst om nogen hertil svarende Over
troe hos Forfædrene.
Fara. 187 c: Fara te, begynde. Te
faren, begyndt.
Farta. Og i 189 a.
Fedt. Hardanger 1838: Fedt bru
ges endnu om en feed og flad Græs
imark. Der er en god støls-fedt, siger
mian.
Fjør. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Fliote. 193 h: Fliot, adj., hurtig,
snar, tidlig,’ tidlig moden, nem, lær
villig, tidlig udvoxen (frtihreif), snak
som. Utan heimfesting ; visst fraa
Hardanger.
Fluse. Sunnfjord 1839: Fluse, Jern
piil.
Fløj. 385, visst Sunnfjord: Fløj,
Bind til at vende Fladbrød medens
det bages. i! ’ ’•’ ’.
Forhouggande. 187 c: Forhouggan
de, u. t. .
Forsæte, Fxifsæt. Etne i Shl.: For
sædet ~. : ’. ’’ ":
[Fotskor eller Trøskaal var en Trin
anbragt langs Veggen hen til Peisen
indenJor Døren, foranlediget ved Ud
gravningen af Jorden inden i Stuen.
Paa denne havde Børnene alminde
ligen sin Plads. Til den Indtrædende
hedte det jevfiligen: »set Dig paa
FodskaareoK. Etne i Shi.].
Fram. 189 a gjeng altende paa 193 h.
Upvskrifti er nok fraa Aurland.
Frau, Fraa.; 189 a: Fraa, s., Skum.
stærk Sveed. Elles likn. &om 193 h.
Friare-dans. Ei uppskrift um denne
dansen finst dg i 235 b, med tillegg
um at dansen er i bruk »i Nordhord
lehn«, og at han »synes røbe Kau
kasisk Oprindelse.<
Faella. Jfr. Tillegg, Ljora.
Førebit. 187 c: Førébiten, u. t.
Ga. 187 c: Ga up, M brænde af.
Ga te, crepere.
Glip. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Got-bor. 187 c: Got-borren, u. t.
Gotta. 187 c: Gdtta, en Hylde.
Sengje-gotta, Bors-ende-gotta.
Granda, v., Grande, s. I 385, visst
Sunnfjord.
Grimete. 187 c: Grimete, at en Koe
er hvid’ i Hovedet,
Grotten. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Grunnsloe. Sjaa ’ Tillegg, Qvænna
kall.
Grævskoed. 187 c: Grævskoet, u. t.
Gul. »Gula« 193 h,J. Gulov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
