Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Kulturskred. Belyst af den evangeliske Reformation af Michael Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET KULTUR SKRED I NORDEN
i Dagens Lys. Intet Offer, ingen Indsats følte han for streng for at
fyldestgøre dette sit Kald.
Paa Rigsdagen i Worms i April 1521 blev den ensomme, udmagrede
Munk stedet for en Notabelforsamling af denne Verdens verdslige og
gejstlige Autoriteter. Han sagde dér nogle faa Ord, der kom til at staa som
Indskriften over en ny Tid, og som er den evangeliske Verdens magua charta:
Paver og Kirkemøder har ofte taget fejl. Min Samvittighed er fanget i Guds
Ord. «Tilbagekalde kan og vil jeg derfor ikke, thi det er ikke raadeligt
eller ufarligt at handle mod Samvittigheden. Gud hjælpe mig. Amen!» —
Disse Ord i Forbindelse med de historiske Begivenheder fik vidtrækkende
Følger baade for den katolske Kirkes Autoritet og for hele den samlede
Kultur med dens Politik, Økonomi, Videnskab og Tænkemaade. Udfra ét
Brændpunkt tændes Gnisterne. Dette Brændpunkt er det kristne
Gudsforhold, der er den ubetingede Autoritet for Troen og Samvittighedslivet.
Reformationen kom altsaa ikke til Verden som et politisk Kompromis, der
fik konfessionelle Følger, men det var omvendt: En religiøs Bundethet, der
var saa ganske uden Kompromis, fik i sin Frigørelse politiske Følger.
Af alle de Magter, der havde forberedt Reformationen, har ingen i den
Grad smedet Værktøjet som Humanismen. Denne akademiske
Dannelses-retning havde én Marchordre, hvorunder alle dens Disciple fylkedes med
den lærde, forsigtige og ironiske Erasmus i Spidsen, og den lød: Tilbage til
Kilderne! Ud fra dette videnskabelige Arbejdsprincip hentedes Oldtidens
Klassikere fra Hedenskabet og Kristenheden frem, derunder ogsaa Bibelen
og i første Række det ny Testamente. Erasmus’ Udgave af det ny Testamente
paa græsk (1516 og 1519) betød for Reformationsværket simpelthen det
uvurderlige. Thi nu havde Luther og andre senere et videnskabeligt
Hjælpemiddel i Hænde, saaledes at den hellige Skrift kunde oversættes fra
Grundteksten, og derefter kunde enhver Læser selv med Bogen i Haand
sammenligne Kristenhedens ældste Vidnesbyrd om Tro og Lære med Kirkens
Tilstand og Praksis og se Forskellene. Intet Under, at Skriften blev
Protestantismens Løftestang, og paa Grundlag af Skriften blev Læren om
Retfærdiggørelsen det for den evangeliske Kirke særlig karakteristiske. Men den
Kritik, Humanisterne rettede mod den katolske Kirke, formede sig ikke til
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
