Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Kulturskred. Belyst af den evangeliske Reformation af Michael Neiiendam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET KULTUR SKRED I NORDEN
et Opgør med Kirken selv, men Kritikken begrænsede sig til månge og
oprigtige Ønsker om og Forslag til Reformer indenfor Kirken. Ingen ægte
katolsk Humanist vovede den Synd at bryde med Kirkeinstitutionen, hvor
megen Kritik vedkommende saa end rettede mod dens Praksis. I Luther
selv stäk der et stort Stykke af en lærd Humanist og et frodigt
Renæssancemenneske; man behøver blot at læse hans Forklaring til Fadervors Bøn om
det daglige Brød for at mærke hans brede Hjertelag, der rummede
Forstaaelse for dette Livs Goder. Det samme gjaldt hans nærmeste Medarbejdere
og Venner, som kom fra Humanisternes Akademi og var lærde Mænd. I den
danske Reformations Historie møder vi den ensomme Poul Helgesen,
Karmel-littermunken og Humanisten, der baade havde et opladt Sind for Luthers
Kritik af Pavedømmets Misbrug og for hans religiøse Kraft, men for hvem
den største Synd i Verden var Kætteri, og som derfor følte sig flækket
mellem de to stridende Magter, der begge forlangte hans hele Tilslutning,
men uden at kunne faa den. Han gik ud af sin Samtids Historie med
Øgenavnet Poul Vendekaabe, fordi han søgte at gøre Ret og Skel overfor
Protestanternes Kritik. En af Poul Helgesens smerteligste Oplevelser blev den, at han
saa flere af sine velbegavede Elever — og blandt dem ingen ringere end den
banebrydende Organisator og Prædikant Hans Tausen — slutte sig til Refor
-mationsbevægelsen. Tausen og adskillige af hans Medarbejdere blev
forberedt til deres reformatoriske Livsgerning gennem Humanismens Skole.
Men de tog det afgørende Skridt, Bruddet med den katolske Kirke, hvor
de humanistiske Akademikere standsede i det Haab, at det skulde blive muligt
at reformere den gamle Kirke indefra.
I Løbet af kun ti Aar faldt den katolske Kirkes 600-aarige Magt i
Danmark. Megen Slendrian, aandelig Raadvildhed overfor den evangeliske
Retnings Stormangreb og Højgejstlighedens Ulyst til at bringe de Öfre, der var
nødvendige, underminerede dens Stilling. Fra at have været en spredt
Enkeltmandsbevægelse blev Reformationsopgøret en samlet Folkebevægelse
med sine Centrer i Haderslev, Viborg, Malmø og København. I Viborg og
i København fra 1529 var Hans Tausen Bevægelsens agitatoriske og organi-
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
