Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om sprogforbistringen af Sven Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterlade sig spor — eller efterladende sig spor i faste talemåder. Eller som er
i færd med at følge de foregående.
Spørgsmålet bliver nu: Skal dette fortsættes. Skal vi være i den blinde
hændelses vold, hvilken mere og mere uddyber forskjellighederne indenfor
et iforvejen så ringe sprogområde som det skandinaviske (c. 14 millioner
mod Tysklands, Ruslands, Spaniens og Angelsaxens mange millioner). Vi er
velhavende, dersom vi fortværende tør følge den sproglige separatismes vej.
Dette emne er uudtømmeligt. Det vil i hvert fald tage et liv at beskrive
denne tragedie fra alle sider. Nærværende skriver jeg i Malmø — Hans
Mikkelsens gamle stad. — Som vi skulde med færgen fra Kjøbenhavn, var
der noget ved bortfærden (sanningen i ære), der næppe var så godt ordnet,
som det kunde være. Togbetjenten sagde da meget dansk og meget
fornuftigt: «Det er menneskeligt». Fuld af raseri udbrød en skåning: «Det
är inte mänskligt, det är dansk.» I øjeblikket blev jeg gal i hovedet. Men
skulde nu denne hidsige ytring fra en ophedet rejsende forlede mig til her
at sidde og skrive nedrakkende artikler om Sverige. Nej, og hvad sker, —
da manden et øjeblik efter skulde hjælpe hustruen op til et noget højt
kupétrin, viser det sig, at konen er dansk. Hinc illæ lacrimæ. På lignende vis
har jeg en ven, som troskyldig sender mig alle udklip af mindre danskvenlige
udtalelser i norske aviser for om mulig at få mig til at afstå fra den
midtpunktsøgende sproglige rørelse jeg stræver efter. Han er skilt fra en norsk
kone. Jeg stiller forslag om et midtpunktsøgende nordisk målstræv. Lad os
holde op med at stræve efter lidenhedens forbandelse. Den er over os i
forvejen. Lad os ikke gjøre den tre gange så tung som ødet har pålagt os den.
Vi må opstille diverse sætninger:
a. Retskrivningsreformer er et interskandinavisk anliggende.
b. Der findes ingen naturligere kilde for fornyelse af eet nordisk mål end
de andre nordiske mål.
c. Hvad om man sagde som Johan Forsell (i Pedagogiskt Forum 1937): «De
moderna skandinaviska skriftspråken borde inte förete större olikhet än
som nödvändigt betingas av nutidsspråkens faktiska skiljaktigheter.»
Hellere bør vi gå lidt videre, som den norske professor Seip
formulerer satsen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
