Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om sprogforbistringen af Sven Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Der det faktisk er overensstemmelse mellem talemålene i Norden,
bør dette mest mulig komme frem i skriftspråkene også.»
Alene dette — at der søges en formel — er stort. Man har
byplanlægning. Hvorfor ikke sprogplanlægning? —
d. Det er ikke en skam, men en ære for en nordisk forfatter eller journalist
at lade sit sprog påvirke af de andre nordiske mål, når det han låner,
er noget nordisk. —
Men tilbage til exemplet i indledningen.
Det er selvklart, at når det første exempel tiltaler det danske sprogøre
— det andet exempel ikke — så er det, fordi det danske sprogøre endnu er
bestemt af den tid da Danmark var Danmark-Holsten. Imidlertid er det jo
nu længe siden, vi mistede Holsten. Men sprogligt har vi aldrig holdt skifte
efter den skilsmisse. Der er mangen sprogbrug i Dansk, vi nu kan kvittere,
— derunder de store bogstaver.
Man hefte sig ikke ved, at jeg især sysler med Dansk. Det er klart, at
hver får stræve midtpunktsøgende indenfor sit land og holde sig fra
nedsættende ytringer om de andre. Ellers når vi til absurde resultater som i
gamle skolereglementer, der pålagde læreren at revse de fraværende. «Wir
sind nicht hier» hedder det i en sprogøvelse, som kanske stammer fra hin
tid. Ak, ja. Wir sind nicht hier — hvornår? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
