Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eventyret paa Heden af Markus Bjerre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Markus Bjerre
Eventyret paa Heden
For 50 Aar siden rejste månge jydske Bønderkarle til Amerika. Det, der
lokkede, var især, at man der kunde faa god, frodig Jord for faa eller
ingen Penge; saadan var det jo ikke herhjemme, her var enhver dyrkbar
Piet for Aarhundreder siden taget i Besiddelse. I Danmark er
Jordfordelingen ikke saa taabelig og skadelig som i mange andre Lande, men den er heller
ikke saa god, at der er noget at prale af. Rigets Stormænd, Herremændene,
tog først af den bedste Jord, og de tog nogle ordentlige Bidder; saa tog
Bønderne deres Del, og hvad de levnede, kunde saa de andre dele, og der blev
ikke meget til hver. Det blev den magreste, sureste, daarligste Del af Sognene,
«Udmarkens Hytter», som Skjoldborg kalder dem, der blev Husmændenes
Verden. Vi husker dem altfor godt, de fattige Stuer, de forpinte Agre, hvor
en knoklet Ko stod og ledte efter Føden om Sommeren; i de kolde Martsdage
kom dens Ejer, selv mager og forkuet, til Gaardene og tiggede en Knippe
Halm. Børnene kom jo ud at tjene, saasnart de kunde løfte en Tøjrekølle
eller vogte en Flok Gæs eller Faar; naar de blev voksne og giftefærdige,
kunde de kanske opnaa at erhverve saa megen Jord, at de kunde halv- eller
helsulte en Ko eller to, som deres Fædre, og forresten gaa paa Dagleje. De
fleste fandt sig fromt eller sløvt i det, som de troede ikke kunde være
anderledes; men hist og her var der en halsstarrig Fyr, som ansaa sig for at være
for god til at gaa ind til disse Kaar, som drømte Frimandsdrømme om Jord,
der var hans egen, om Dage, der helt var hans egne, saa han blev fri for at
arbejde for andre. Købe Jord var en Umulighed, han manglede Pengene,
og hvem vilde sælge! Om Bøndernes Jordgerrighed vidste han god Besked,
derom vidnede Trætter og Ufred og Processer tilstrækkeligt; saa der var kun
én Vej at gaa: Ud i Heden. Derude laa jo hist og her grønne, ikke lynggroede
Pletter, hvor der sikkert kunde gro Korn. Og rundtom var Lyngen lang og
kraftig, ogsaa der maatte være Mulighed for Opdyrkning. Og langs Aaer og
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
