Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Storstrømsbroen af Rud. Christiani
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rud. Christiani
Storstrømsbroen
Da Storstrømsbroen den 26. September blev aabnet og indgik som et
vigtigt Led i Danmarks Hovedrute til Kontinentet, var der dermed taget
endnu et betydningsfuldt Skridt til Forbedring af Trafikforholdene mellem
Norden og det øvrige Europa.
Allerede i 1884, da Færgeforbindelsen paa dette Sted blev oprettet, var
man i Statsbanerne klar over den Fordel, det vilde være at erstatte denne
med en fast Broforbindelse; men det var dog først, efter at Ruten
Gedser-Warnemünde var aabnet i 1903, at Interessen for en Bro virkelig vaagnede.
Man oplevede nemlig Gang paa Gang, at Ruten blev afbrudt eller i hvert
Fald forsinket paa Grund af Storm, Taage eller Is, og man fik Øjnene op
for, at den Tid, der gik tabt ved Færgeoverfarten, ikke stod i rimeligt
Forhold til Længden af Overfarten, der kun er ca. 3 km. Der blev derfor
allerede i 1907 foretaget Undersøgelser og fremsat Forslag om Bygningen af en
Bro, men paa Grund af politiske Forhold, Krigen og de Vanskeligheder, der
fulgte efter, lykkedes det først i 1931 at faa gennemført en Lov, der
bemyndigede Regeringen til at bygge en Bro over Storstrømmen.
Nu er man tilbøjelig til at betragte det som et Held, at Sagen trak saa
længe ud. Medens man oprindelig udelukkende regnede med en Jernbanebro,
var Automobiltrafikken i Løbet af Aarene vokset saa stærkt, at det i 1931
var en Selvfølge, at den Bro, der skulde bygges, ogsaa skulde give Plads for
almindelig Vejtrafik. Herved opnaaede man yderligere den Fordel, at
Udgifterne kunde deles mellem Staten og Automobilisterne, saaledes at Statens
Bidrag ikke blev større, end hvad der svarede til Besparelsen ved
Færgerutens Nedlæggelse; medens Restbeløbet skulde afholdes af Automobilisterne
gennem en Afgift paa Benzinen.
Vedtagelsen af Loven fandt Sted midt under den store Verdensdepression,
og det var derfor Meningen, at man vilde se Tiden an i nogle Aar og først
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
